AXR med Derani, Nunez og Conway i 2022

Action Express Racing har annonceret deres 2022 planer.

Pipo Derani fortsætter hos holdet, mens Tristan Nunez bliver ny mand gennem hele sæsonen.

Holdet har forlænget med Mike Conway, så han igen skal køre de 4 langdistanceløb i IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2022.

Sponsoratet med Whelen Engineering fortsætter også så Cadillac DPi-V.R #31 igen får den røde bemaling.

Whelen Engineering Cadillac #31
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Det bliver en ny oplevelse for Nunez, som tidligere har kørt for Mazda Motorsports. Da de skar ned fra 2 til 1 bil forud for 2021 sæsonen, blev han desværre en af taberne. Derfor fandt han et sæde hos WIN Autosport i LMP2 kategorien, hvor han aktuelt er toer.

De seneste sæsoner har Derani delt #31 med Felipe Nasr, som dog har skrevet kontrakt med et andet hold, som forventes offentliggjort i nærmeste fremtid.

Derani og Nasr skal dog stadig dele bil med Conway, når sæsonfinalen i IMSA WeatherTech SportsCar Championship køres den 13. november 2021.

Relaterede nyheder