Ekstra WeatherTech bil i Daytona

Der var en, der var to, der er tre WeatherTech bemalede biler til Rolex 24 at Daytona 2022 løbet, som køres senere på måneden.

WeatherTech Racing har allerede en Porsche og en Mercedes med i GTD Pro kategorien under eget navn, og nu et navnesponsorat på endnu en Mercedes-AMG GT3.

Holdnavnet bliver WeatherTech, with Mercedes of Billings (Montana), og det bliver Proton Competition, som også skal stå for driften af denne bil, men giver mulighed for at bilforhandleren fra Billings får sit navn nævnt i løbet.

WeatherTech, with Mercedes of Billings (Montana)
Graphics: WeatherTech Racing

Dirk Müller, Patrick Assenheimer og Austin Cindric bliver de tre kørere på raceren, og de to første har stor erfaring med Mercedes-AMG raceren fra Europa, mens Cindric har kørt både GTD og LMP2 racere ved 24 timers løbet i Daytona. Ellers gør han sig primært inden NASCAR kategorierne i USA.

Assenheimer har primært kørt i ADAC GT Masters, men har også erfaring fra flere langdistanceløb verden rundt.

Müller er en IMSA veteran, hvor han har kørt for både BMW og Ford i GTLM kategorierne. GTLM er lukket nu, og derfor er GTD Pro kategorien med GT3 racere den professionelle fremtid for GT ræs i IMSA.

Holdet har allerede testet på Sebring International Raceway i sidste uge, og starter testen på Daytona International Speedway om halvanden uge, forud for 24 timers løbet som afvikles på Daytona banen den 29.-30. januar 2022.

Relaterede nyheder