Andendags ræs i Berlin

ABB FIA Formula E World Championship var for anden dag i træk på banen i den tidligere Tempelhof lufthavn i Berlin.

Gårsdagens bane blev kørt i modsat kørselsretning, for at give andre udfordringer for hold og kørere.

Edoardo Mortara havde taget Pole Position for anden dag i træk for ROKiT Venturi Racing, og skulle forsøge at gentage gårsdagens sejr. Robin Frijns fra Envision Racing var toer, foran Nyck de Vries i Mercedes-EQ, Andre Lotterer TAG Heuer Porsche, Antonio Felix da Costa i DS Techeetah, Lucas Di Grassi i ROKiT Venturi Racing, Stoffel Vandoorne i Mercedes-EQ, Jean-Eric Vergne i DS Techeetah, Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, og Oliver Rowland i Mahindra Racing på P10.

Nick Cassidy skulle starte allerbagerst, da Envision Racing måtte skifte en masse dele i drivlinjen, hvilket resulterede i 80 placeringers straf. Da man ikke kan afsone så meget, skulle han starte sidst, plus tage en 10 sekunders Stop & Go i løbet. Derudover fik en 5 andre teoretiske pladser, da han havde bakket i pitten, hvilket er meget forbudt. Havde han ikke haft de straffe, skulle han have startet fra P6.

Shell Recharge Berlin E-Prix 2 2022 start
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Det var en imponerende start, hvor de Vries fra P3 tog føringen af løbet, med minimal kontakt med Mortara, som forsøgte at lukke den – men alt for sent.

Sergio Sette Camara var den første til at aktivere dagens ene Attack Mode på hele 8 minutter.

Evans kom forbi Vergne, i kampen omkring 8. pladsen. En halv omgang senere var Rowland også forbi ham.

Di Grassi kom forbi Lotterer, efter at have forsøgt det lige siden starten.

Herefter begyndte frontgruppen at tage Attack Mode. Frijns missede sensorerne, og fik derfor ikke aktiveret det i første forsøg, men tabte en placering ude på banen.

Det lykkedes de Vries at aktivere hans Attack Mode, uden at miste føringen af løbet.

Lucas Di Grassi
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Der var kontakt mellem Sebastien Buemi og Oliver Turvey, inden ikke noget som for alvor skadede bilerne.

Mortara ventede længe med at aktivere sit Attack Mode, men var tilbage på 5. pladsen i løbet, da han var tilbage på ideallinjen. Til gengæld havde han 7 minutter længere, end konkurrenterne omkring ham.

Det lykkedes ham stille og roligt at vinde placeringer igen, hvor Lotterer og Vandoorne var nemme mål, uden den ekstra kraft. Mortara kom op på andenpladsen, med to minutter tilbage af de i alt 8 minutters Attack Mode. De Vries var dog et godt stykke ude i horisonten.

ROKiT Venturi Racing holdkammerat Di Grassi var også på vej fremad, og kom helt frem på P3, inden hans ekstra strøm var brugt op. Lige bag ham, var Frijns, som langt om længe havde fået aktiveret de ekstra hestekræfter, og kørt sig fremad i feltet igen.

De fem kørere som fik Fan Boost i dagens løb var Jean-Eric Vergne, Stoffel Vandoorne, Antonio Felix da Costa, Nyck de Vries, og Andre Lotterer.

Antonio Felix da Costa
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Da Costa og Vandoorne kæmpede hårdt omkring 5. pladsen i løbet, men bibeholdt placeringer i første omgang.

I stedet lykkedes det da Costa at tage P4, ved hjælp af Fan Boost. Få omgange senere var Vandoorne forbi både Frijns og da Costa. Dermed var biler med Mercedes drivlinjer 1, 2, 3 og 4’er i løbet.

Rowland fik overhalet da Costa, og var dermed oppe på 5. pladsen. Rowland slap dog ikke væk fra da Costa, som ligeledes havde Frijns lige bagved.

Vandoorne tog 3. pladsen i løbet, da han dykkede sent på Di Grassi, som var i gang med at spare på strømmen.

Rowland faldt bagud i feltet igen, da han var nød til at spare på strømmen.

Frijns lagde da Costa under hårdt pres, hvor portugiseren forsvarede sig alt hvad han overhovedet kunne. Der var kontakt mellem de to biler på baglangsiden, hvor da Costa nåede at fange bilen igen, inden han ramte muren. Frijns var dog forbi. Dommerne tjekkede video efter løbet, men valgte ikke at gøre noget ved hændelsen.

Nyck de Vries
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Nyck de Vries vandt løbet, foran Edoardo Mortara, Stoffel Vandoorne, Lucas Di Grassi, Robin Frijns, Antonio Felix da Costa, Oliver Rowland, Andre Lotterer, Jean-Eric Vergne, og Mitch Evans på P10.

Dermed holder Vandoorne stadig fast i mesterskabsføringen, med Mortara toer, Vergne treer, Evans firer, og Frijns femmer.

Mercedes-EQ er stadig førende i Teammesterskabet, foran ROKiT Venturi Racing, DS Techeetah, Jaguar TCS Racing, og TAG Heuer Porsche.

Den næste afdeling af ABB FIA Formula E World Championship køres den 4. juni, når Jakarta i Indonesien bliver ny by til at afholde et løb i den elektriske serie.

Relaterede nyheder