Tidlig afbrydelse, efterfulgt af sløvt ræs

Den næstsidste afdeling af ABB FIA Formula E World Championship 2021/22 blev kørt på den helt ny gadebane i Seoul i Sydkorea.

Oliver Rowland i Mahindra Racing havde taget Pole Position i en regnvåd kvalifikation, foran Lucas Di Grassi i ROKiT Venturi Racing, Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Jake Dennis i Avalanche Andretti, Edoardo Mortara i ROKiT Venturi Racing, mesterskabsførende Stoffel Vandoorne i Mercedes-EQ, Sergio Sette Camara i Dragon Penske, Jean-Eric Vergne i DS Techeetah, og Sebastien Buemi i Nissan e.dams på P10.

Oliver Askew i Avalanche Andretti kørte for langsom på hans ikke-hurtige omgange i kvalifikationen, hvilket kostede ham de to bedste timer. Alexander Sims forårsagede et Rødt Flag i kvalifikationen, og mistede derfor sin bedste tid. Derfor skulle de to kørere starte allerbagerst.

Det var tørvejr, da starten på løbet skulle gå, men asfalten var stadig våd. Der var dog risiko regnvejr senere på løbet, hvilket nogle af kørerne frygtede, efter hvad der skete i New York, med aquaplaning og nedslidte dæk.

HANA BANK Seoul E-Prix 2022 Race 1 start
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Det blev en skidt start for Rowland, som med det samme havde både Di Grassi og Evans helt oppe på siden, og kun kom til 1. sving som treer.

Evans tog føringen af løbet ind i Sving 2, mens Rowland kom tilbage på P2, senere på første omgang.

Løbet blev dog stoppet efter første omgang, da der var et kæmpe uheld med 8 biler involveret. Oliver Askew, Andre Lotterer, Oliver Turvey, Nick Cassidy, Sebastien Buemi, Dan Ticktum, Norman Nato og Nyck de Vries holdt i en stor klump – faktisk holdt de Vries inde under Buemi, men var til alt helt OK, da HALO’en på bilen havde beskyttet ham, da han kilede sig ind under Nissan e.dams raceren. Alle de andre kørere var også ok.

Det tog godt en halv time, inden løbet kunne startes igen bag Safety Car. Cassidy og Nato kunne genoptage løbet, mens alle de andre var ude.

Mortara fik et lille puf fra Vergne, hvilket kostede Mortara to pladser. Dommerne kiggede på det, og gav Mortara en 5 sekunders tidsstraf, da han havde skiftet retning mere end en gang, for enden af langsiden, og derved var skyldig i kontakten.

Mitch Evans, Lucas Di Grassi, Oliver Rowland, Jake Dennis
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Jake Dennis var den første kører til at aktivere Attack Mode, hvilket varede i 4 minutter, og skulle bruges 2 gange under de 45 minutter + en omgang i dagens løb. Det lykkedes ham at aktivere det, uden at miste en placering.

Selvom Mortara allerede havde fået en straf, for at skifte linje, fortsatte han med det, i forsvaret mod Wehrlein.

Antonio Giovinazzi havde en lille detour i Sving 1, da han fik et let skub af Alexander Sims. Dommerne kiggede på det, og gav Sims en 5 sekunders tidsstraf for kontakten.

Efterhånden begyndte solen at komme frem, og der kom også mindre og mindre spray fra bilerne.

Mitch Evans, Lucas Di Grassi, Stoffel Vandoorne, Edoardo Mortara og Antonio Felix da Costa var de 5 kørere, som fik Fan Boost i dagens løb.

Lucas Di Grassi
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Norman Nato fik en 5 sekunders tidsstraf, da han ikke havde fuldt op bag Safety Car perioden, tidligere i løbet.

Wehrlein fik langt om længe overhalet Mortara.

Mortara ramte muren, hvilket gav ham en punktering på højre bagdæk. Dermed var hans mesterskabschancer officielt ovre. Han fik bakket bilen i sikkerhed, så vi undgik en afbrydelse af løbet.

Giovinazzi måtte pitte med et problem med raceren, men kom tilbage på banen igen, efter lidt reparationer.

Der blev lagt 45 sekunder til løbstiden, på grund af Safety Car perioden tidligere i løbet.

3 minutter før målflaget, endte Alexander Sims i muren. Det udløste en Full Course Yellow, så bilen kunne fjernes. Det gik over til at blive Safety Car, og dermed var løbet ovre, da man ikke kunne nå at genoptage det.

Mitch Evans
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Mitch Evans vandt løbet i overbevisende stil, foran Oliver Rowland, Lucas Di Grassi, Jake Dennis, Stoffel Vandoorne, Jean-Eric Vergne, Pascal Wehrlein, Robin Frijns, Antonio Felix da Costa og Nick Cassidy på P10. Så fra at holde i muren på 1. omgang, til at score point efter 30 omgange – ikke så skidt for Cassidy.

Stoffel Vandoorne holder fast i føringen, og er 21 point foran Mitch Evans, inden morgendagens finale. Edoardo Mortara er treer, men kan ikke længere vinde mesterskabet, men skal i stedet holde øje med Jean-Eric Vergne og Lucas Di Grassi bag sig.

Sæsonfinalen i ABB FIA Formula E World Championship køres i morgen søndag.

Relaterede nyheder