Første aften i Riyadh

Den anden afdeling af ABB FIA Formula E World Championship blev kørt på gaderne i Riyadh i Saudi Arabien.

Fredag aften lokal tid skulle weekendens første løb ved det såkaldte 2023 CORE Diriyah E-Prix køres.

Sebastien Buemi havde taget Pole Position for Envision Racing, foran Jake Hughes for NEOM McLaren, Sam Bird for Jaguar TCS Racing, Dan Ticktum for NIO 333, Rene Rast for NEOM McLaren, Mitch Evans for Jaguar TCS Racing, Lucas Di Grassi for Mahindra Racing, Oliver Rowland for Mahindra Racing, Pascal Wehrlein for TAG Heuer Porsche, og Nick Cassidy for Envision Racing på P10.

Mesterskabsførende Jake Dennis i Avalanche Andretti havde kun kvalificeret sig som 11’er.

Nico Müller hos ABT Cupra, og Maximilian Günther hos Maserati MSG Racing fik ikke sat nogen tider i kvalifikationen, da førstnævnte havde et uheld i Fri Træning 2, og sidstnævnte havde et uheld i kvalifikationen. Derfor skulle de to kørere starte på bagerste række, ud af de 22 deltagere. Maserati holdet, som tidligere var kendt som Venturi, valgte dog at trække bilen inden løbet, så holdet kan forberede sig bedre til morgendagens løb.

Sergio Sette Camara i NIO 333 fik en straf på 3 startpladser, da han havde kørt i vejen for Pascal Wehrlein under kvalifikationen. Det sendte ham tilbage på 14. startposition.

Løbet blev kørt i fuldt mørke, men naturligvis på en perfekt oplyst bane, som vi så ofte ser i ørkenstaterne.

2023 CORE Diriyah E-Prix Race 1 start
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Der var ballade i Sving 1, hvor der blev skubbet mellem Rene Rast og Mitch Evans, mens der var endnu mere ballede længere tilbage, hvor Antonio Felix da Costa, fik en mindre lufttur, da han ramte bagenden af Oliver Rowland. Portugiseren kunne dog køre bilen tilbage til pitten, hvor han fik en ny frontvinge.

Kort tid efter måtte Rowland også pitte, da hans frontvinge også havde fået skade, efter kontakt med holdkammerat Di Grassi.

Der blev kaldt Safety Car, da der lå vragdele på banen, men de blev hurtigt ryddet, så den kunne køre ind igen.

På løbets 4. omgang kom Sam Bird op på andenpladsen, ved at overhale Jake Hughes.

Bird tog føringen af løbet fire omgange senere, hvor de første Attack Modes også begyndte at blive aktiveret længere nede i feltet. Der var igen 4 minutter, som skulle deles op i 1-3, 2-2 eller 3-1 minutter per aktivering.

Rast lavede en lille bremsefejl, hvilket kostede ham 5. pladsen til Wehrlein, mens Evans også forsøgte at dykke forbi, men uden held.

Sam Bird
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Ticktum var den første af de forreste kørere, som tog Attack Mode, og han mistede to placeringer, ved at skulle køre den lille ekstra omvej, for at aktivere de ekstra kW.

Evans laverede en bremsefejl ind i Sving 18, og mistede flere placeringer.

Sacha Fenestraz ramte muren, da han aktiverede Attack Mode. Derfor måtte han pitte efter en ny frontvinge, og dermed var hans chancer for et potentielt top-10 resultat væk.

Mitch Evans fik en 5 sekunders tidsstraf, for episoden ved starten af løbet, hvor han havde kontakt med Rast.

Nico Müller måtte pitte med problemer, og kom ikke tilbage på banen igen.

Hughes mistede ligeledes to pladser, da han var inde for at aktivere Attack Mode.

Mesterskabsførende Jake Dennis fik stille og roligt arbejdet sig op i top 6, men var også en af de forreste kørere, som havde brugt alle 4 minutters Attack Mode, mens kørerne foran ham stadig havde tid tilbage.

Jean-Eric Vergne
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Det lykkedes Buemi at tage sit første Attack Mode, mere end halvvejs gennem løbet, og kun miste en plads til Wehrlein, men kunne holde sig foran begge NEOM McLaren racere.

Wehrlein lavede en utrolig sen nedbremsning til Sving 18 – for sen – for Bird kunne køre lige forbi ham igen, og bibeholde føringen.

Jake Dennis fik 5. pladsen, da Hughes tog den alternative linje, for at aktivere Attack Mode. Samtidig smuttede Nick Cassidy også forbi.

Wehrlein tog føringen af løbet på 30. omgang, og nåede at få bremset i tide. Tyskeren havde dog stadig en Attack Mode, som han skulle aktivere, og det ville koste ham tid.

Da Buemi var inde for at aktivere sit andet Attack Mode, kunne Dennis smutte forbi uden problemer – og var dermed oppe som treer i løbet.

Mortara pittede med en punktering.

Pascal Wehrlein
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Dennis tog andenpladsen af løbet, ved at udbremse Bird på vej ind i Sving 18. Samtidig nåede Wehrlein at smutte i Attack Mode, og komme ud i front af de to andre duellanter.

Pascal Wehrlein og TAG Heuer Porsche tog deres anden sejr i Formel E, foran Jake Dennis i Avalanche Andretti, Sam Bird i Jaguar TCS Racing, Sebastien Buemi i Envision Racing, Rene Rast i NEOM McLaren, Nick Cassidy i Envision Racing, Jean-Eric Vergne i DS Penske, Jack Hughes i NEOM McLaren, Andre Lotterer i Avalanche Andretti, og Mitch Evans i Jaguar TCS Racing på P10.

Dermed har Porsche vundet begge løb i år – første gang med Dennis som sejrherre, og denne gang med Wehrlein.

Jake Dennis holder fast i mesterskabsføringen, foran Pascal Wehrlein, mens Sebastien Buemi er treer, Lucas Di Grassi firer, og Sam Bird femmer.

Avalanche Andretti fører teammesterskabet, foran TAG Heuer Porsche, og Envision Racing.

Den næste afdeling af ABB FIA Formula E World Championship køres allerede i morgen lørdag, når gaderne i Diriyah igen ligger asfalt til.

Relaterede nyheder