Første Formel E løb i Hyderabad

Den 4. afdeling af ABB FIA Formula E World Championship blev kørt på en helt ny bane på kalenderen i Hyderabad i Indien.

Mitch Evans og Jaguar TCS Racing startede fra Pole Position, foran Jean-Eric Vergne i DS Penske, Sebastien Buemi i Envision Racing, Sacha Fenestraz i Nissan, Maximilian Günther i Maserati MSG Racing, Sam Bird i Jaguar TCS Racing, Edoardo Mortara i Maserati MSG Racing, Rene Rast i NEOM McLaren, Nick Cassidy i Envision Racing, og Oliver Rowland i Mahindra Racing fra P10.

Jake Hughes mistede sine to hurtigste omgangstider, da han havde kørt for langsomt på den langsomme omgang i kvalifikationen.

Mesterskabsførende Pascal Wehrlein blev rykket 3 pladser tilbage i kvalifikationen, da han havde kørt i vejen for Sergio Sette Camara under kvalifikationen. Det sendte ham fra startplads 9 tilbage til 12. Det skete blot dagen efter at tyskeren havde et kæmpe uheld under træningen, da en ECU fejl på bilen gjorde at den ikke reagerede korrekt på hans input på speeder og bremse, hvilket sendte TAG Heuer Porsche raceren hårdt i betonen.

GREENKO Hyderabad E-Prix 2022 start
Photo: ABB FIA Formula E World ChampionshipJean-Eric Vergne, DS Penske, DS E-Tense FE23
leads

Da starten gik, skar Evans hurtigt over foran JEV, på vej ned mod det første sving. Heldigvis kom alle godt igennem de første, snævre sving.

Cassidy tog 5. pladsen, med et meget sent dyk på Günther, men de to undgik heldigvis kontakt.

Edoardo Mortara mistede frontvingen, da schweizeren fik udbremset sig selv, og ramte bagenden af Cassidy. Han fortsatte ude på banen i flere omgange, til trods for den manglende vinge.

Evans tog Attack mode, i samme øjeblik som Buemi dykkede på Vergne. Det betød at Buemi overtog føringen af løbet, mens Evans faldt hele vejen til P4.

Det lykkedes Buemi at aktivere Attack Mode, og komme ud på andenpladsen, lige bag Vergne – og hvad der var vigtigt – foran Evans. Vergne nåede også at komme ud foran Evans.

Der var mega Jaguar drama, da Sam Bird pløjede ind i bagenden af holdkammerat Mitch Evans, hvilket Sacha Fenestraz og Maximilian Günther også blev involveret i, da banen var blokeret foran dem.

Mitch Evans
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Det lykkedes Vergne at aktivere Attack Mode for anden gang, og bibeholde føringen. Cassidy var fremme på andenpladsen, og Jake Dennis var treer.

Samtidig begyndte Antonio Felix da Costa at snige sig frem i feltet, fra 11. startposition, og var P8, halvvejs i løbet. Samtidig var mesterskabsførende Wehrlein stadig 12’er.

Cassidy tog andenpladsen i løbet ,ved hjælp af Attack Mode. Dermed var han 7 pladser længere fremme, end hans startposition.

Rast kørte rundt med skader på frontvingen, men kørte ufortrødent videre.

Kelvin van der Linde måtte pitte med tekniske problemer. Dan Ticktum måtte også pitte med hans racer – uafhængigt af hinanden.

Maximilian Günther fik en 5 sekunders tidsstraf, for ikke at have overholdt Track Limits. Oliver Rowland fik samme straf, for præcis det samme.

Der kom Safety Car, da Jake Hughes havde ramt muren. Englænderens spejl faldt af raceren, og satte sig i klemme bag rattet, så han ikke kunne styre længere.

Løbet blev givet frit igen, og med det samme lå Cassidy franske JEV under pres fra føringen.

Rene Rast og Jake Dennis ramte hinanden, da tyskeren fik udbremset sig selv, hvilket skadede begge biler. Begge kørere måtte pitte med store skader på racerne. Heldigvis undgik vi en ny Safety Car.

Sebastien Buemi
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Buemi var på vej mod en podieplads, men havde Rowland helt oppe bag sig.

Cassidy havde hele 3 procent mere strøm tilbage på batteriet end JEV i føring. Men en ting er at hænge på, og noget andet er at komme forbi.

Der blev tilføjet en enkelt omgang til løbsdistancen på de oprindelige 32, grundet Safety Car perioden.

Felix da Costa tog 4. pladsen, da Rowland forsøgte at overhale Buemi udenom, men i stedet tabte en placering portugiseren.

Lucas Di Grassi fik en 5 sekunders tidsstraf for at have forbrudt sig mod Track Limits for mange gange. Samme straf tilfaldt Stoffel Vandoorne, for præcis det samme.

Jean-Eric Vergne
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Det lykkedes Jean-Eric Vergne at passere målstregen med 0,0% strøm tilbage, foran Nick Cassidy, Sebastien Buemi, Antonio Felix da Costa, Pascal Wehrlein, Sergio Sette Camara, Oliver Rowland, Norman Nato, Stoffel Vandoorne, og med Andre Lotterer på P10.

Efter målflaget fik Sebastien Buemi en 17 sekunders tidsstraf, da han havde brugt for meget strøm under løbet. Det kostede ham en podieplads, og sendte i stedet Edoardo Mortara ind i pointene på 10. pladsen. Holdet lå dog protest på straffen, som blev afvist senere på aftenen af løbets dommere.

Pascal Wehrlein holdt fast i mesterskabsføringen for kørere, foran Jake Dennis, mens Jean-Eric Vergne hoppede frem på 3. pladsen. Sebastien Buemi og holdkammerat Nick Cassidy er henholdsvis 4’er og 5’er.

TAG Heuer Porsche er stadig førende i Teammesterskabet, foran Avalanche Andretti, Envision Racing, NEOM McLaren, og Jaguar TCS Racing.

Den næste afdeling af ABB FIA Formula E World Championship køres den 25. februar 2023 på gaderne i Cape Town i Sydafrika.

Relaterede nyheder