LMC kvalifikation i Barcelona

Kvalifikationen til den første afdeling af Michelin Le Mans Cup 2023 blev kørt på Circuit de Barcelona-Catalunya.

De 12 GT3 biler var de første til at køre på banen, til deres 15 minutters kval. Der var som altid krav om at Bronzekørerne kørte kvalifikationen.

GMB Motorsport Honda #55 var de første til at sætte en hurtig tid, inden AF Corse Ferrari #51 sprang ind på førstepladsen.

Som altid blev tiderne forbedret, for hver eneste kørte omgang. AF Corse Ferrari #83 ville også blande sig i toppen, inden Racing Spirit of Leman Aston Martin #10 hoppede ind på P1.

Team Parker Racing Porsche #64 nærmere sig også toppen, inden HCR With CaffeineSix Porsche #86 satte næsthurtigste tid af alle.

AF Corse Ferrari #51 hoppede frem på andenpladsen igen, blot for at blive overgået af 86’eren endnu en gang. Og sådan bølgede det frem og tilbage flere gange.

HCR With CaffeineSix Porsche #86 havde et solospin i Sving 5, men kom selv i gang igen, efter en større manøvreringsopgave.

Racing Spirit of Leman med Arnold Robin (plus Valentin Hasse-Clot) tog Pole Position, foran AF Corse Ferrari #51 med Hiroshi Koizumi (plus Kei Cozzolino) og med HCR With CaffeineSix Porsche #86 med Timothy Creswick (plus Anders Fjordbach).

GMB Motorsport Honda #55 med Thomas Andersen (plus Simon Birch Kristensen) kvalificerede sig 8’er, mens Lars Engelbrekt Pedersen (plus Jan Magnussen) i GMB Motorsport Honda #88 kvalificerede sig lige bagved.

Racing Spirit of Leman Aston Martin #10
Photo: JJ Media

Herefter skulle intet mindre end 30 LMP3 biler på banen til deres 15 minutter.

CD Sport #2 var den første bil til at sætte en hurtig omgang, inden MV2S Racing #29 hoppede ind på P1.

M Racing #68 var tilbage i LMP ræs, og fejrede det med at tage P1, med 9 minutter tilbage af kvalifikationen.

United Autosports #22 havde et spin i Sving 3, men Gerald Kraut fik Ligier JS P320 raceren drejet rundt igen.

GRAFF Racing #39 tog førstepladsen, mens Team Virage #16 også blandede sig i toppen. Nielsen Racing #7 var ligeledes med i topkampen, med lidt over 6 minutter tilbage.

United Autosports #22 kørte af banen i Sving 4, og ramte dækmuren, inden Kraut sad uhjælpelig fast i gruset. Det udløste et Rødt Flag, så bilen kunne blive trukket i sikkerhed.

Efter en lang afbrydelse, da bilen først skulle løftes op på ladet af en redningsbil, blev kvalen sat i gang igen.

Murphy Prototypes #48 havde et spin på ud- omgangen, og da bilen han fast på curben, måtte der et nyt Rødt Flag til. Netop som det kom ud, lykkedes det at få bilen fri af curben, hvorefter Adrian Watt kunne kørte tilbage til pitten.

Kvalen blev givet fri med 2 minutter og 26 sekunder tilbage, hvilket ville blive meget marginalt med hensyn til, om de ville nå at få sat nogle nye hurtige omgange.

GRAFF Racing #39
Photo: JJ Media

Der skete dog ikke ændringer i toppen, så GRAFF Racing #39 med James Sweetnam (plus Lucca Allen) tog Pole Position, foran Team Virage #16 med Julien Gerbi (plus Gillian Henrion), og M Racing #68 med Hugo Delacour (plus Guilherme Moura de Oliveira).

Ingen danskere er til start i LMP3 kategorien i år.

Sæsonens første løb i Michelin Le Mans Cup køres i dag, med start klokken 17.30, og kan følges fra klokken 17.10 på denne officielle YouTube stream.

Relaterede nyheder