Overraskelsernes dag i Berlin

ABB FIA Formula E World Championship 2023 kørte for anden dag i træk i Tempelhof Lufthanen i Berlin, hvilket var den 8. afdeling af dette års mesterskab.

Robin Frijns i ABT Cupra havde taget en overraskende Pole Position på regnvåd bane, foran holdkammerat Nico Müller, Sebastien Buemi i Envision Racing, Jean-Eric Vergne i DS Penske, gårsdagens vinder Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, mesterskabsførende Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Jake Dennis i Avalanche Andretti, Nick Cassidy i Envision Racing, Stoffel Vandoorne i DS Penske, og Antonio Felix da Costa i TAG Heuer Porsche.

Dan Ticktum startede fra 18. pladsen, efter han fik en 5-plads straf for gårsdagens kollision med Stoffel Vandoorne.

Banen var ved tørre op, og solen var kommet frem til starten af løbet.

Da kørerne skulle til at starte løbet, og ventede på de fem røde lamper, var der flere klimaaktivister, som løb ind på banen mellem bilerne, så starten i alt hast måtte afbrydes, inden sikkerhedsfolk fik dem fjernet igen.

Sabic Berlin E-Prix 2023 Race 2 start
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Da løbet endelig kom i gang, var det en rolig første omgang, hvor folk kørte rigtig fornuftigt uden kontakt. Dermed ikke sagt, at der ikke blev kæmpet.

Oliver Rowland havde dog et teknisk problem, så han tabte 10 pladser.

Begge ABT Cupra kørere valgte at tage Attack Mode på samme tid, så de faldt ned på 3. og 5. pladserne.

Omgangen efter var Buemi ligeledes ude i det alternative spor, hvor man aktiverer Attack Mode, hvilket sendte ham ned på P5.

Frijns var hurtigt inde for at aktivere sit andet Attack Mode, så han ikke længere lå ude i front af feltet, og gav læ til alle de bagvedkørende.

Efter Evans havde ført en omgang, dykkede han ind efter Attack Mode.

Jake Dennis
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Müller havde føringen i en omgangs tid, inden JEV fik æren af at føre. Det opgav de frivilligt, og så var Evans i front – efter han dykkede ind efter anden portion af Attack Mode.

Wehrlein og Felix da Costa var efterhånden fremme på 1. og 3. pladsen i løbet, men ingen af de to TAG Heuer kørere havde aktiveret Attack Mode endnu.

Da de gjorde det, var Müller tilbage i front af løbet.

Andre Lotterer var af banen i Sving 1, hvor snuden af raceren havde fået en skade. Han kunne dog køre tilbage til pitten.

Ingen kørere ville føre løbet, så de havde travlt med at give føringen videre til en af konkurrenterne. Det betød også at hele feltet kørte i en lang streg, og i nogle tilfælde, side om side, med to eller tre biler bred.

På 16. omgang var det en Porsche 1-2, indtil Felix da Costa snuppede Attack Mode.

Edoardo Mortara havde en skade på raceren efter kontakt, og måtte pitte efter en ny snude.

Pascal Wehrlein
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Sam Bird måtte pitte med en skadet frontvinge, som mekanikerne hurtigt fik skiftet.

Wehrlein havde æren af at føre løbet, inden han gav føringen videre til Vergne.

Buemi havde lidt skader på raceren, men kunne køre videre ude på banen, uden at nedsætte farten. Frontvingen faldt fra hinanden på start-mål langsiden, så han måtte køre en hel omgang, med en frontvinge slæbende hen af jorden.

Nick Cassidy overhalede en hel stribe biler på en gang, og var dermed oppe på 3. pladsen. Omgangen efter var han i front af løbet.

Samtidig var Maximilian Günther kommet helt frem på 5. pladsen, efter at være startet 21’er.

Jake Dennis tog andenpladsen, da han fik overhalet Jean-Eric Vergne.

Cassidy var efterhånden i føring i mange omgange, da alle bag ham var tilfredse med at ligge der, med 10 omgange tilbage af løbet.

Der var kontakt mellem Evans og Felix da Costa, hvilket heldigvis kun kostede dem tid, og ingen skader på bilerne.

Nick Cassidy
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Nick Cassidy i Envision Racing vandt løbet, foran Jake Dennis i Avalanche Andretti, Jean-Eric Vergne i DS Penske, Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, Antonio Felix da Costa i TAG Heuer Porsche, Maximilian Günther i Maserati, Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Stoffel Vandoorne i DS Penske, Nico Müller i ABT Cupra, og Dan Ticktum i NIO 333 på P10.

Pascal Wehrlein holder fast i mesterskabsføringen, selvom Nick Cassidy er rykket ind til blot 4 point efter tyskeren. Jean-Eric Vergne er P3, foran Jake Dennis, og Mitch Evans.

TAG Heuer Porsche holder også fast i føringen i Teammesterskabet, foran Envision Racing, Jaguar TCS Racing, DS Penske, og Avalanche Andretti.

Den næste afdeling af ABB FIA Formula World Championship køres den 6. maj på gaderne i Monaco.

Relaterede nyheder