160 minutters kamp over brostenene

IMSA WeatherTech SportsCar Championship var tilbage på Indianapolis Motors Speedway for første gang siden 2014, da 2023 sæsonens næstsidste løbsweekend blev kørt.

Porsche Penske Motorsport #7 med Matt Campbell og Felipe Nasr startede fra Pole Position, foran Porsche Penske Motorsport #6 med Nick Tandy og Mathieu Jaminet, mens Tom Blomqvist og Colin Braun i Meyer Shank Racing Acura #60 startede P3.

Mesterskabsførende Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 startede fra femte startposition blandt GTP bilerne.

Mesterskabsførende Ben Keating og Paul Loup Chatin havde taget Pole Position i LMP2 for PR1 Mathiasen Motorsports #52, foran George Kurtz og Ben Hanley i Crowdstrike by APR #04, og Steven Thomas og Mikkel Jensen i TDS Racing #11 på P3.

High Class Racing #20 med Dennis Andersen og Ed Jones startede 7’er og sidst blandt LMP2 racerne.

LMP3 kategorien havde Bijoy Garg og Guilherme de Oliveira i JR III Racing #29 taget Pole, foran JR III Racing #30 med Nolan Siegel og Garett Grist, mens Orey Fidani og Matt Bell i AWA #13 startede treer.

Mesterskabsførende Riley #74 med Gar Robinson og Josh Burdon havde et uheld i kvalifikationen, hvor bilen blev godt og grundigt smadret. Heldigvis havde holdet fået den bygget op igen til løbet, men de startede fra 8. startposition.

Pfaff Motorsports Porsche #9 med Klaus Bachler og Patrick Pilet startede fra GTD Pro Pole, foran WeatherTech Racing Mercedes #79 med Daniel Juncadella og Jules Gounon, og mesterskabsførende Vasser Sullivan Lexus #14 med Jack Hawksworth og Ben Barnicoat som treer.

I GTD kategorien startede mesterskabsførende Paul Miller Racing BMW #1 med Bryan Sellers og Madison Snow fra Pole, foran Team Korthoff Motorsports Mercedes #32 med Mike Skeen og Mikael Grenier, mens Turner Motorsport BMW #96 med Patrick Gallagher og Robby Foley startede P3.

Romain de Angelis og Marco Sørensen startede 6’er for Heart of Racing Team Aston Martin #27, to pladser foran Brendan Iribe og Frederik Schandorff i Inception Racing McLaren #70.

Tirerack.com Battle on the Bricks 2023 start
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

De 2 timer og 40 minutters ræs startede med 48 biler på banen.

Der var problemer allerede i Sving 1, da Porsche Penske Motorsport #7 fik udbremset sig selv, og mistede føringen. Cadillac Racing #01 var på vej udenom, og der blev skubbet og puffet noget i midterfeltet, så Sebastien Bourdais igen igen spandt rundt. efter et prik fra BMW Team RLL #24.

Turner Motorsport BMW #97 havde et spin på den første omgang, efter kontakt med Gradient Racing Acura #66 og Racers Edge Motorsports with WTR Acura #93, men kom selv videre derfra.

Der lå dog så mange vragdele spredt rundt på banen, at der kom Full Course Caution med det samme, så der kunne komme Safety Car ud.

10 minutter senere blev løbet givet frit igen, og det gik meget bedre, uden kontakt eller panik i Sving 1.

Pfaff Motorsports Porsche #9 fik en Drive-through, da de ikke havde holdt linjen ned i Sving 1 på den oprindelige start, for at spærre for især WeatherTech Racing Mercedes #79.

Turner Motorsport BMW #96 spandt rundt i Sving 7, efter lidt kontakt med Forte Racing Powered by USRT Lamborghini #78, men kom selv videre derfra.

Lone Star Racing LLC Mercedes #15
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Lone Star Racing LLC Mercedes #15 spandt af banen, og da Anton Dias Perera kom tilbage på banen, ramte han JR III Racing #30, som så spandt rundt. Heldigvis skete der ikke nogen skader på bilerne.

Gradient Racing Acura #66 og Forte Racing Powered by USRT Lamborghini #78 fik en Drive-through hver, for kontakt med hver af Turner Motorsport BMW bilerne.

WeatherTech Racing Mercedes #79 havde taget føringen i GTD Pro, mens føringen i LMP2 kategorien skiftede fra PR1 Mathiasen Motorsports #52 til Crowdstrike by APR #04, da Kurtz fik udbremset Keating i Sving 1.

Der var kontakt mellem High Class Racing #20 og Era Motorsport #18, hvilket endte med at 18’eren spandt rundt på egen hånd, da Dwight Merriman kom ud på græsset.

Omgangen efter var der problemer for High Class Racing #20 igen, da Dennis Andersen måtte pitte med skader på snuden af raceren, efter kontakt med Kelly Moss with Riley Porsche #92. Heldigvis kunne mekanikerne sætte en ny forende på raceren, og sende danskeren tilbage på banen igen, ikke mange minutter før han alligevel skulle have været inde at tanke.

JR III Racing #30
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

BMW M Team RLL #24 måtte også pitte efter en ny snude, efter kontakten på den første omgang.

LMP2 føringen skiftede igen, da PR1 Mathiasen Motorsports #52 tog føringen tilbage fra Crowdstrike by APR #04.

Der var kontakt mellem Sean Creech Motorsports #33 og Team Korthoff Motorsports Mercedes #32, hvilket sendte 33’eren ud i et spin.

BMW M Team RLL #24 måtte pitte igen, da der var flere problemer med bilen.

Team Korthoff Motorsports Mercedes #32 fik en Drive-through, for kontakten med 33’eren.

AWA #13 havde et spin i Sving 1, men kom hurtigt videre.

Der var ballade mellem Era Motorsport #18 og Racers Edge Motorsports with WTR Acura #93 i Sving 1, hvor 93’eren tog lang tid om at komme i gang igen, men det lykkedes langt om længe.

Era Motorsport #18
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Dagens anden Full Course Caution kom da Era Motorsport #18 spandt rundt, på vej ud på ovalen. Merriman forsøgte at overhale Kelly Moss with Riley Porsche #91 udenom, men kom ud i græsset, hvorefter han tabte bagenden, og endte på tværs af banen. Heldigvis var der ikke nogen andre biler, som ramte den strandede LMP2 racer.

Det gav dagens første pitstop runde for alle bilerne. Her lykkedes det Whelen Engineering Cadillac #31 at komme frem på 3. pladsen blandt GTP bilerne.

Af en eller anden årsag pittede Performance Tech Motorsports #38 ikke, og dermed var de den nye førende i LMP3 kategorien, indtil de skulle tanke senere.

WeatherTech Racing Mercedes #79 var den nye førende i GTD Pro, mens Heart of Racing Team Aston Martin #27 var førende i GTD.

Der var en masse roderi med stillingen af løbet, da Whelen Engineering Cadillac #31 overhalede de to Porsche Penske Motorsport racere under Safety Car. Løbsledelsen var i gang med at tjekke stillingen igennem, og lod dem beholde placeringen.

Pfaff Motorsports Porsche #9
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Løbet blev givet frit med godt 95 minutter tilbage på uret.

Porsche Penske Motorsport #7 overhalede søsterbilen #6 med det samme.

Ave Motorsports #4 fik en Drive-through for kontakt med AWA #13, mens Racers Edge Motorsports with WTR Acura #93 fik en Drive-through for kontakten med Era Motorsport #18. Ikke at det gav meget straf til 93’eren da den ikke kunne køre videre i løbet.

Proton Competition Porsche #59 fik en Drive-through, da de ikke havde holdt parkeret korrekt i pitten, i forbindelse med deres pitstop.

Performance Tech Motorsports #38 fik en 60 sekunders Stop & Go, da de var kørt ud af pitten for Rødt Lys.

Vasser Sullivan Lexus #12 pittede med skader på raceren. Frederik Schandorff havde problemer i Inception Racing McLaren #70, hvor venstre bagdæk var punkteret. Replay viste at de to biler havde klippet hinanden, hvilket gav punkteringer til begge biler. Ærgerligt at endnu et topresultat røg for Schandorff, da han lå 3’er i løbet, da der var kontakt mellem bilerne.

Whelen Engineering Cadillac #31
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

TDS Racing #35 kørte over noget i pitten, og fik derfor en Drive-through.

Performance Tech Motorsports #38 fik endnu en straf, da de ikke havde forholdt sig rigtigt under FCY perioden, og den Waive-by procedure, som adskiller de forskellige klasser. Det gav dem en 2 minutter og 46 sekunders Stop & Go straf.

Tower Motorsport #8 havde taget føringen i LMP2 kategorien, efter Pro kørerne var kommet i bilerne.

Der var hård kamp om føringen af løbet, da Porsche Penske Motorsport #7 lå helt oppe under bagvingen på Whelen Engineering Cadillac #31, mens de to zig-zaggede gennem langsommere GTD trafik.

JR III Racing #29 havde et spin i Sving 13, men kom hurtigt videre.

Selvom de havde haft et spin tidligere i løbet, var JR III Racing #30 den førende i LMP3 kategorien, med MLT Motorsports #54 på andenpladsen, og AWA #13 på tredjepladsen.

Føringen af løbet skiftede da Whelen Engineering Cadillac #31 lavede en lille fejl under overhaling af langsommere LMP3 racere, så begge Porsche Penske Motorsport racere fik et tilløb. Derani fik udbremset sig selv i Sving 1, så både #7 og #6 smuttede forbi, og hurtigt efterlod 31’eren adskillige sekunder tilbage.

High Class Racing #20
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Der var hård teamintern kamp hos Porsche, hvor 6’eren var meget tæt på at ramme 7’eren, da de to biler var på vej gennem langsommere trafik.

Meyer Shank Racing Acura #60 var de første som pittede for anden gang i GTP kategorien. Det var dog med 59 minutter tilbage af løbet, så med mindre at der kom en ny FCY, ville de skulle tanke igen mod slutningen af løbet.

AWA #13 fik overhalet JR III Racing #30 på ud-omgangen, efter begge biler netop havde pittet. Wright Motorsports Porsche #77 var lige ved at blive involveret i den kamp, men LMP3 racerne kunne hurtigt trække fra den langsommere GTD bil.

TDS Racing #35 var af banen i Sving 7, men Giedo van der Garde kom hurtigt videre.

Der var drama for Porsche Penske Motorsport #7 da de var af banen i Sving 7, og dermed mistede nogle dyrebare sekunder i forhold til søsterbilen, som kom ud på banen foran dem, og endda havde tid til at få varme i dækkene – og stadig have 7 sekunders føring.

AWA #17 var den nye førende i LMP3 kategorien, efter de havde pittet for sidste gang i løbet.

Pfaff Motorsports Porsche #9 var førende i GTD Pro kategorien, og trak væk fra forfølgerne, efter Heart of Racing Team Aston Martin #23 ellers havde haft føringen tidligere i løbet.

Paul Miller Racing BMW #1
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Mikkel Jensen i TDS Racing #11 var virkelig flyvende, og hentede ind på den førende Tower Motorsports #8 med stormskridt. Danskeren havde godt med brændstof i tanken, mens Louis Deletraz i 8’eren var på spare program, og håbede på en FCY periode, så han var fri for at tanke igen.

Tandy i Porsche Penske Motorsport #6 havde virkelig fart på, og åbnede et hul på over 10 sekunder til holdkammeraten Nasr, som selv havde 7 sekunder ned til BMW M Team RLL #25.

Whelen Engineering Cadillac #31 fik udbremset sig selv i Sving 1, men lå i forvejen i et hul med langt op til den næste bil, og et pænt hul ned til den næste.

Team Korthoff Motorsports Mercedes #32 var en tur af banen i Sving 13, men kom selv videre derfra. De havde været kontakt med Kelly Moss with Riley Porsche #91, som fik en Drive-through for kontakten.

Jensen tog føringen af LMP2 kategorien med TDS Racing #11, og trak hurtigt væk fra Tower Motorsports #8.

Paul Miller Racing BMW #1 mistede føringen i GTD kategorien, efter at have ført de første par timer af løbet. Winward Racing Mercedes #57 tog føringen med en udbremsning i Sving 10, mens Forte Racing Powered by USRT Lamborghini #78 også smuttede med forbi.

JR III Racing #29 kørte langsomt ude på banen, efter Guilherme de Oliveira havde haft kontakt med en anden bil.

Tower Motorsports #8 & Turner Motorsport BMW #97
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Crowdstrike by APR #04 havde fået hentet PR1 Mathiasen Motorsports #52, i kampen om 3. pladsen i LMP2 kategorien. 52’eren var også i gang med at spare på brændstoffet, i håb om at kunne køre til mål, uden et ekstra tankstop.

Riley #74 havde fået kørt sig op gennem LMP3 feltet, efter gårsdagens problemer. AWA #17 havde dog et lidt for stort forspring, til Josh Burdon kunne hente det ind.

Forte Racing Powered by USRT Lamborghini #78 tog føringen af GTD, med 10 minutter tilbage af løbet.

PR1 Mathiasen Motorsports #52 pittede med 5 minutter tilbage, da der ikke var mere brændstof i tanken.

Der var kontakt i kampen om føringen af GTD, da Winward Racing Mercedes #57 og Forte Racing Powered by USRT Lamborghini #78 havde kontakt for enden af baglangsiden. 57’eren var tilbage i føringen.

MLT Motorsports #54 måtte humpe tilbage til pitten, med 3 minutter tilbage af løbet, med en punktering på højre forhjul. Dermed røg deres 3. plads i løbet.

Porsche Penske Motorsport #6
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Porsche Penske Motorsport #6 med Nick Tandy og Mathieu Jaminet vandt løbet, foran Porsche Penske Motorsport #7 med Felipe Nasr og Matt Campbell, mens BMW M Team RLL #25 med Connor De Phillippi og Nick Yelloly kom hjem på 3. pladsen.

TDS Racing #11
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

TDS Racing #11 med Steven Thomas og Mikkel Jensen vandt LMP2 kategorien, foran Tower Motorsport #8 med Louis Deletraz og Rodrigo Sales, og Crowdstrike Racing by APR #04 med George Kurtz og Ben Hanley på P3.

High Class Racing #20 med Ed Jones og Dennis Andersen sluttede sidst i LMP2 kategorien, efter problemerne tidligt i løbet.

AWA #17
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

AWA #17 med Wayne Boyd og Andrew Mantella vandt LMP3 kategorien, foran Josh Burdon og Gar Robinson i Riley #74, og JR III Racing #30 med Nolan Siegel og Garett Grist.

WeatherTech Racing Mercedes #79
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

WeatherTech Racing Mercedes #79 med Daniel Juncadella og Jules Gounon vandt GTD Pro kategorien, foran Heart of Racing Team Aston Martin #23 med Ross Gunn og Alex Riberas, mens Vasser Sullivan Lexus #14 med Ben Barnicoat og Jack Hawksworth sluttede P3.

Winward Racing Mercedes #57
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

GTD kategorien blev vundet af Winward Racing Mercedes #57 med Philip Ellis og Russell Ward, foran Forte Racing Powered by USRT Lamborghini #78 med Loris Spinelli og Misha Goikhberg, og Paul Miller Racing BMW #1 med Bryan Sellers og Madison Snow.

Marco Sørensen og Roman De Angelis i Heart of Racing Team Aston Martin #27 sluttede firer, mens Inception Racing McLaren #70 med Brendan Iribe og Frederik Schandorff sluttede 16’er i GTD kategorien.

Dermed blev det afgjort, hvilke fem hold der måtte kysse brostenene, som symboliserer målstregen på den legendariske Indianapolis Motor Speedway.

Vi vender tilbage med pointstillingerne, når de er blevet offentliggjort.

Den sidste afdeling af IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2023 køres den 14. oktober på Michelin Raceway Road Atlanta, under Petit Le Mans navnet.

Relaterede nyheder