IWSC 2023 – slutstillingerne

I løbsrapporten efter Petit Le Mans løbet 2023, gennemgik vi kun hurtigt de generelle mestre i de forskellige klasser i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

I denne artikel uddyber vi pointstillingerne, plus nævner alle de andre mesterskaber, som der også blev kørt om.

Generelt

I GTP kategorien kan Whelen Engineering Cadillac #31 med Pipo Derani og Alexander Sims kalde sig mestre, foran Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 med Ricky Taylor og Filipe Albuquerque, mens Meyer Shank Racing Acura #60 med Tom Blomqvist og Colin Braun sluttede treer. Det er vel at mærke efter holdet blev dømt allersidst på grund af deres snyd med dæktryksensoren i forbindelse med dette års 24 timers løb i Daytona, hvor de krydsede målstregen først. Havde de ikke forbrudt sig mod reglerne, ville de have vundet dette års generelle mesterskab med 178 point! Så det var virkelig en dyr og dum fejl at holdet.

Cadillac vandt konstruktørmesterskabet i GTP, foran Porsche og Acura. Kun 20 point adskilte de tre mærker, så en placering frem eller tilbage, betød virkelig meget i den sammenhæng.

Whelen Engineering Cadillac #31
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

I LMP2 vandt PR1 Mathiasen Motorsports #52 med Ben Keating og Paul-Loup Chatin mesterskabet, foran Ben Hanley og George Kurtz i Crowdstrike Racing by APR #04, mens Mikkel Jensen og Steven Thomas sluttede treer i TDS Racing #11.

Danske High Class Racing #20 sluttede 7’er i teammesterskabet, hvor Ed Jones slutter 6’er i kørermesterskabet, og Dennis Andersen 7’er, da han missede en afdeling tidligere på året. Grunden til at de ikke sluttede 6’er i teammesterskabet var at Tower Motorsports #8 havde stor udskiftning blandt kørerne, og ingen kørte hele sæsonen – men som team sluttede de altså bedre end HCR.

PR1 Mathiasen Motorsports #52
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

I LMP3 mesterskabet er Gar Robinson og Riley #74 mestre, foran Garett Grist i JR III Racing #30, mens Matt Bell og Orey Fidani i AWA #13 sluttede treer. Holdkammerat til Robinson, Felipe Fraga, gik glip af to afdelinger, så derfor slutter han tilbage på 6. pladsen blandt kørerne. Grist havde forskellige medkørere henover sæsonen, med Ari Balogh, Nolan Siegel, og Dakota Dickerson, som skiftedes til at dele bilen med Grist.

Riley #74
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

I GTD Pro skulle Vasser Sullivan Lexus #14 med Ben Barnicoat og Jack Hawksworth blot starte løbet, for at være mestre. WeatherTech Racing Mercedes #79 med Daniel Juncadella og Jules Gounon sluttede toer, da de overhalede Corvette Racing #3 med Antonio Garcia og Jordan Taylor. For øvrigt, Pfaff Motorsports Porsche #9 med Patrick Pilet og Klaus Bachler blot et enkelt point fra 3. pladsen. Det sidste hold, som har kørt fuld sæson i år, Heart of Racing Team #23 med Ross Gunn og Alex Riberas, var for ustabile med deres resultater. Bortset fra sejr på Lime Rock og Road America, havde de kun et podie mere, ud af 11 afdelinger. Det er langt fra nok, når der er fem biler, som kæmper om titlen.

Lexus vinder GTD Pro mesterskabet for konstruktører, foran Mercedes-AMG og Chevrolet.

Vasser Sullivan Lexus #12 & #14
Photo Courtesy of IMSA / Michael L. Levitt

Paul Miller Racing BMW #1 med Bryan Sellers og Madison Snow havde et skidt Petit Le Mans, men så var det godt at de allerede havde sikret sig titlen ved det foregående løb i Indianapolis. Heart of Racing Team Aston Martin #27 med Marco Sørensen og Roman de Angelis sluttede toer, med Vasser Sullivan Lexus #12 langt bagefter på 3. pladsen. 27’erens sæson var meget lig med søsterbilens, da Sørensen, de Angelis og Ian James ved de lange løb, kun sluttede på podiet en gang udover deres to sejre, som kom på Daytona og Lime Rock. Men når det nu skulle være, så er en Daytona sejr heller ikke det værste.

Frederik Schandorff og Brendan Iribe i Inception Racing McLaren #70 endte med at sluttede 6’er i mesterskabet, med 3 podiepladser i år, på henholdsvis Daytona, CTMP, og Road America.

BMW vandt konstruktørmesterskabet i GTD, foran Aston Martin og Porsche.

Paul Miller Racing BMW #1
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Michelin Endurance Cup

Whelen Engineering Cadillac #31 sikrer sig også GTP titlen i MEC, foran Cadillac Racing #1 med Sebastien Bourdais og Renger van der Zande, mens Scott Dixon slutter treer på egen hånd, som medkører i #1, men uden at deltage i Watkins Glen løbet. Konica Minolta Wayne Taylor Racing Acura #10 sluttede som 3. bedste hold.

Cadillac vandt MEC i GTP, foran Acura og Porsche.

I LMP2 var det Crowdstrike Racing by APR #04 som kunne kalde sig mestre, foran PR1 Mathiasen Motorsports #52, og TDS Racing #11. Era Motorsport #18 fik hjælp af Christian Rasmussen ved de lange løb, og de sluttede 6’er i MEC, mens High Class Racing #20 sluttede 7’er, hvor Anders Fjordbach hjalp til ved de lange løb.

Crowdstrike Racing by APR #04
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Riley #74 vandt også MEC titlen i LMP3, foran Dakota Dickerson som startede sæsonen hos Andretti Autosport, men sluttede af hos JR III Racing, mens AWA #17 med Nico Varrone og Wayne Boyd sluttede treer. I teammesterskabet var det #74 foran #17, og med AWA #13 på 3. pladsen.

I GTD Pro vandt WeatherTech Racing Mercedes #79 med Jules Gounon og Daniel Juncadella titlen, foran holdkammerat Maro Engel, som ikke kørte Watkins Glen. Antonio Garcia og Jordan Taylor sluttede treer blandt kørerne, mens deres Corvette Racing #3 var næstbedste hold i år. Vasser Sullivan Lexus #14 sluttede treer blandt holdene.

Mercedes-AMG var bedste konstruktør, foran Chevrolet og Lexus.

WeatherTech Racing Mercedes #79
Photo Courtesy of IMSA / Richard Dole

Team Korthoff Motorsports Mercedes #32 med Kenton Koch, Mike Skeen, og Mikael Grenier vandt GTD MEC titlen, foran Heart of Racing Team #27 med Marco Sørensen, mens Turner Motorsport #96 med Patrick Gallagher, Robby Foley, og Michael Dinan sluttede treer.

Inception Racing McLaren #70 med Frederik Schandorff sluttede 10’er i MEC.

Mercedes-AMG vandt konstruktørtitlen, foran BMW og Aston Martin.

Team Korthoff Motorsports Mercedes #32
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Trueman – Akin

Dette er de måske to vigtigste titler for Bronzekørerne i feltet, da en sejr i dette giver dem en Le Mans billet til det efterfølgende år. Invitationen går til køreren, og ikke til holdet – så det har enorm stor værdi for hold, som gerne vil deltage i det store 24 timers løb, og ikke allerede er selvskrevne i form af FIA WEC deltagelse.

George Kurtz slutter som Jim Trueman mester i LMP2 kategorien, foran Ben Keating og Steven Thomas. De tre kørere kom til Petit Le Mans med fuldstændig samme pointantal, så bedst placerede kører i løbet, ville også vinde en Le Mans startplads. Kurtz deltog allerede i Le Mans i år.

Dennis Andersen sluttede femmer i mesterskabet.

I Bob Akin mesterskabet, som er for den bedste Bronzekører i GTD, lykkedes det Brendan Iribe at sikre sig titlen, til trods for det dårlige resultat i dagens løb. Alan Brynjolfsson sluttede toer, mens Sheena Monk kørte sig til en sikker 3. plads. Iribe deltog i 24 timers løbet i Le Mans i 2022, da han kørte næsten fuld sæson for Team Project 1 i FIA WEC.

Inception Racing McLaren #70
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

På den måde, er der slået en streg under resultaterne fra 2023 i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Holdene er allerede i gang med at teste til 2024 sæsonen, hvor flere hold skifter til helt nye biler eller i en helt anden kategori. Der køres fællestest i december måned på Daytona International Speedway, og så går det ellers løs midt i januar måned, med ROAR Before the 24 testdagene, og 24 timers løbet selv.

Relaterede nyheder