Blomqvist ny 3. kører hos AXR

Action Express Racing har annonceret deres 3. kører, til langsdistanceløbene i IMSA WeatherTech SportsCar Championship.

Det bliver britiske Tom Blomqvist, som skal dele Whelen Engineering Cadillac #31 med Pipo Derani og Jack Aitken.

Blomqvist skifter fra Meyer Shank Racing, som har sat deres sportsvognsprogram på pause i 2024, hvor de i stedet fokuserer på Indycar – med netop Blomqvist som en af kørerne.

Action Express Racing vandt IMSA mesterskabet i GTP kategorien i 2023, og overtog titlen fra Blomqvist og Meyer Shank, som vandt med Acura i 2022.

Whelen Engineering Cadillac #31
Photo Courtesy of IMSA / Jake Galstad

Derani har været hos holdet siden 2019, mens Aitken fungerede som 3. kører hos holdet i 2023 sæsonen. Da Alexander Sims skifter tilbage til Corvette Racing i GT3 kategorien, blev det sæde ledigt.

Holdet var også til start ved 24 timers løbet på Le Mans, og som forsvarende mestre i IMSA, er det oplagt at de får en invitation til 2024 løbet – men det er ikke sikkert.

Relaterede nyheder