Hanley bekræftet hos UA

United Autosports har alle seks kørere på plads til den kommende IMSA WeatherTech SportsCar Championship 2024.

I dag er Ben Hanley blevet bekræftet som holdkammerat til Ben Keating og Alex Quinn i den ene af holdets biler.

Hanley er allerede et kendt ansigt hos UA, hvor han har været afløser gennem 2023 sæsonen, når Filipe Albuquerque har været optaget i IMSA serien.

I det hele taget er Hanley en af de allerbedste LMP2 chauffører, og han har været hos rigtig mange hold, enten i fulde sæsoner, eller om afløser.

Ben Hanley
Photo: United Autosports

Det bliver Ben og Ben som skal køre hele sæsonen sammen, mens Alex skal hjælpe til ved langdistanceløbene. Der var lidt knas i holdets pressemeddelelse, dengang at Keating og Quinn blev annonceret, så det lød som om at de to skulle køre fuld sæson, men Quinn skal altså kun hjælpe til ved de 5 længere løb.

Som tidligere annonceret, skal Dan Goldburg, Marino Sato og Paul Di Resta køre holdets anden bil, med Goldburg og Di Resta som de to faste kørere.

Relaterede nyheder