TF har AO kørerne på plads

TF Sport er klar med deres kørere til den kommende European Le Mans Series sæson.

Teamet kommer til at gå under det knapt så mundrette Orlen Team AO by TF #14 i 2024 sæsonen, efter Robert Kubica bliver grundstammen på det nye hold.

Han har længe haft forbindelse til det polske olieselskab, som bliver fremtrædende på bilen.

Det bliver en gammel kending, som skal dele raceren med Kubica. Louis Deletraz delte en ELMS racer hos Team WRT med den polske kører i 2021 sæsonen, hvor de sikrede sig LMP2 titlen, og fortsatte samarbejdet i FIA WEC med Team WRT, hvor de ligeledes vandt LMP2 titlen, i den sidste sæson for LMP2 kategorien.

Graphics: TF Sport

De får Jonny Edgar som den obligatoriske Sølvkører. Edgar har taget den klassiske formelbils vej, med italiensk og tysk Formel 4, efterfulgt af tre sæsoner i FIA Formula 3 Championship, som support til Formel 1. Siden mesterskabet i ADAC Formula 4 Championship i 2020, er det kun blevet til en enkelt sejr i F3 mesterskabet. Så det var på tide at skifte spor, og prøve lykken indenfor sportsvogne. Og hvilke to bedre holdkammerater findes der end Kubica og Deletraz?

Holdet får også en forbindelse med AO Racing, som er aktive IMSA serien med både en LMP2 og en GTD Pro racer.

European Le Mans Series starter den 14. april 2024 på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien, med testkørsler i dagene optil.

Relaterede nyheder