Første aftenløb i 2024

Den anden afdeling af ABB FIA Formula E World Championship 2023/24 blev kørt under lamperne i Saudi Arabien.

Diriyah banen lå fredag aften asfalt til den første af to afdelinger.

Jean-Eric Vergne i DS Penske havde taget Pole Position, foran Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, Jake Dennis i Andretti, Sergio Sette Camara i ERT, Norman Nato i Andretti, mesterskabsførende Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Nick Cassidy i TCS Racing, Maximilian Günther i Maserati MSG, Sam Bird i NEOM McLaren, og med Jake Hughes i NEOM McLaren på P10.

2024 Diriyah E-Prix race 1 start
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Starten på de 37 planlagte omgange blev forholdsvis rolig, i forhold til hvad vi ellers har set tidligere år. Sette Camara forsøgte at tage andenpladsen, men endte med at tabe den igen, og falde tilbage på sin oprindelige 4. plads.

Sasha Fenestraz ramte muren på den første omgang, og måtte pitte med skader på hjulophænget.

Wehrlein fik også en skidt start, og faldt ned på 9. pladsen.

Attack Mode denne gang var 8 minutter totalt, fordelt på 2-6, 4-4, eller 6-2 minutters aktivering, i løbet af de to obligatoriske aktiveringer. Lucas Di Grassi  var den første til at aktivere.

I frontgruppen var JEV første mand inde, og han faldt tilbage på 3. pladsen, men havde så 2 minutters ekstra kræfter.

Pascal Wehrlein
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Da Evans dykkede ind for Attack Mode, kom han side om side med JEV, og de to ramte hinanden, men kunne heldigvis fortsætte uden at tabe placeringer. Dommerne gik i gang med at kigge på kontakten mellem de to.

Dermed var Jake Dennis i front af feltet, men uden at have aktiveret ekstra kræfter endnu. Da den forsvarende mester endelig tog den lille omvej, faldt han bagved Vergne, men havde så reelt vundet en enkelt placering i forhold til Evans, som han startede bagved.

JEV var hurtig til at aktivere sin anden portion Attack Mode, og faldt dermed bag Evans.

Det lykkedes Dennis at holde føringen af løbet, selv da han aktiverede Attack Mode for anden gang. Evans var den sidste i frontgruppen, og faldt på P3.

Der var et lille hul mellem Evans på P3 og Norman Nato på P4 – men kørerne var kun på omgang 11.

Evans lavede et meget sent dyk på JEV i Sving 18, hvor newzealænderen var utrolig sen på bremserne – men forbi kom han.

Han forsøgte at lave den samme manøvre på førende Dennis, men fik bremset for sent, og skøjtede ud i afkørselsområdet, og måtte flette ind bag Dennis på P2.

JEV fik kæmpet sig forbi Evans i stedet, da Jaguar TCS køreren så ud til at spare på energien til senere i løbet. Der var let kontakt mellem de to biler, men ikke noget alvorligt.

Der åbnede sig et hul mellem Vergne og Evans, så newzealænderen nu i stedet så småt kom under pres fra Nato, som til gengæld var næsten et sekund foran Bird.

Nick Cassidy
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Cassidy ramte op i bagenden Bird, da englænderen skulle ind i Attack Mode. Heldigvis skete der ikke mere end en lille frontvinge skade for newzealænderen, men dommerne kiggede alligevel på sagen. Jaguar TCS holdet beordrede Evans til at give pladsen til Cassidy, hvilket han hurtigt gjorde.

Da Cassidy endelig tog den første portion Attack Mode, faldt han bag Evans. Omgangen efter byttede de to plads igen, da det var taktisk klogere at lade Cassidy få et lille forspring til Bird på P5, som han så kunne holde sig foran, da han tog den anden portion Attack Mode.

Samtidig fladt JEV stille og roligt tilbage mod de to Jaguar TCS kørere, som dog også skulle holde øje med Bird, som med sikkerhed gerne ville overhale sit gamle hold hvis muligt.

Det lykkedes Cassidy at komme mellem Evans og Bird, og skulle herefter forsøge at pace resten af løbet korrekt.

Vergne kom under seriøst pres, på løbets sidste fire omgange, da han havde mindre strøm på batteriet, end konkurrenterne omkring ham.

På allersidste omgang forsøgte Evans en meget sen udbremsning på Vergne, men skred ud, og endte med at tabe placeringer til både Cassidy og Bird.

Jake Dennis
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Men Jake Dennis og Andretti kunne inden slå. Jean-Eric Vergne i DS Penske sluttede toer, foran Nick Cassidy i Jaguar TCS Racing, Sam Bird i NEOM McLaren, Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, Norman Nato i Andretti, Maximilian Günther i Maserati MSG, Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Sergio Sette Camara i ERT, og Robin Frijns i Envision Racing på P10.

Pascal Wehrlein holder fast i føringen i Kørermesterskabet, et point foran Nick Cassidy, to foran Jean-Eric Vergne, tre foran Jake Dennis, og Mitch Evans 12 point fra mesterskabsføringen.

Jaguar TCS Racing er gået i front af Teammesterskabet, foran Andretti, DS Penske, TAG Heuer Porsche, og Envision Racing.

I morgen køres weekendens anden afdeling af ABB FIA Formula E World Championship – det køres igen klokken 18.04 dansk tid.

Relaterede nyheder