Næste to FE weekender annonceret

ABB FIA Formula E World Championship har annonceret deres to næste løbsweekender på 2021 kalenderen.

Det har længe været planen, at Rom og Valencia skulle være de to næste byer, til at afholde et løb. De to weekender bliver dog opgraderet til at være dobbeltløb.

Ændringerne sker naturligvis på baggrund af COVID-19 situationen, som fortsat besværliggør rejser rundt i verden.

Åbnings weekenden i Saudi Arabien var også en dobbeltafdeling, men det var planlagt fra starten af, da de ville udnytte lyssystemet rundt på banen maksimalt.

Oliver Turvey & Tom Blomqvist – Circuit Ricardo Tormo
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Løbene i Rom skal køres 10. og 11. april, og bliver i bymidten, hvor der også tidligere er blevet kørt.

Løbene i Valencia bliver to uger senere, hvor de kører på Circuit Ricardo Tormo den 24.-25. april. Det er særdeles velkendt asfalt for Formel E holdene, da den permanente asfaltbane har afholdt præ-sæson tests i de seneste sæsoner.

Efter de to weekender, er planen at turen skal gå til Monaco, Marrakesh og Santiago, Chile. Det er dog især de to sidstnævnte weekender, som hænger i en tynd tråd, hvoraf Chile aktuelt er en dobbeltafdeling.

Relaterede nyheder