Masser af kontakt i Rom

Weekendens andet løb i ABB FIA Formula World Championship blev ligesom gårsdagens løb, kørt på gaderne i Rom.

Jean-Eric Vergne fra DS Techeetah havde taget Pole Position, foran Jake Dennis i Avalanche Andretti, Andre Lotterer i TAG Heuer Porsche, Mitch Evans i Jaguar TCS Racing, Sam Bird i Jaguar TCS Racing, Robin Frijns i Envision Racing, Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Stoffel Vandoorne i Mercedes-EQ, Antonio Felix da Costa i DS Techeetah, og med Sergio Sette Camara i Dragon/Penske på P10.

Nyck de Vries skulle egentlig have startet 10’er, men han havde fået en 3-placeringers straf grundet kontakt med Pascal Wehrlein i lørdagens løb.

Vergne holdt føringen ind i Sving 1, mens Lotterer forsøgte at tage P2 fra Dennis, men det lykkedes ikke, selvom der var lidt kontakt.

Rome E-Prix 2022 Race 2 start
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Der var kontakt i bagenden af feltet, hvor Alexander Sims mistede halvdelen af hans frontvinge. Maximilian Günther var igen i problemer på første omgang af løbet, ligesom i gårsdagens løb, og måtte en tur i pit. Han kom dog ud på banen igen, men langt fra resten af feltet.

Efter flere omganges kamp, lykkedes det Lotterer at tage andenpladsen, med en udbremsning af Dennis.

Kort tid efter var gårsdagens vinder Evans også på fremmarch, og kom ligeledes forbi Dennis.

Oliver Rowland var den første kører til at tage dagens enlige 8 minutters Attack Mode.

Der var kontakt mellem Antonio Felix da Costa og Lucas Di Grassi samt Edoardo Mortara, hvor forskærmen fra Mortara fløj af kort tid efter. Da Costa mistede en placering til begge kørere.

Der var kontakt mellem Dennis og Lotterer, men tyskeren fik afvist englænderen.

Andre Lotterer
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Mortara måtte parkere bilen i Sving 3, da han ramte betonmuren på helt egen hånd. Heldigvis fik han bilen kørt i sikkerhed, så vi undgik afbrydelser på grund af ham.

Evans tog andenpladsen fra Lotterer, med et godt tilløb på en af langsiderne.

Kort tid efter holdt Antonio Giovinazzi stille ude på banen, hvilket udløste en Safety Car.

Heldigvis tog det ikke lang tid, inden feltet kunne gives frit igen.

Evans lå helt oppe under bagvingen på Vergne, og kom forbi få sving senere, og kunne derfor tage føringen af løbet.

Dennis lavede en lille fejl i hårnålen, og tabte ikke kun en placering til Frijns, men også Bird og Wehrlein. Dennis var dog meget robust overfor Wehrlein, og fik klemt sig forbi igen, i næste sving.

Frijns var den første i frontgruppen, som snuppede Attack Mode. Han blev fulgt af Sam Bird på samme omgang. Omgangen efter var Lotterer ude på den alternative linje, for at aktivere Attack Mode, og blev derfor overhalet af Frijns, men han kunne holde sig foran Bird.

Jean-Eric Vergne
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Det lykkedes Frijns at tage andenpladsen i løbet,  men han tog føringen af løbet få sving senere. Perfekt udnyttelse af Attack Mode.

Oliver Rowland var ude af løbet, med et teknisk problem.

Lotterer tog andenpladsen fra Evans, men newzealænderen ventede stadig med at aktivere sin egen Attack Mode.

Da Costa fik en 5 sekunders tidsstraf for kontakten med Mortara tidligere i løbet.

Dennis tabte en placering til både Wehrlein og Da Costa, efter lidt skubben under en nedbremsning.

Lotterer tog føringen af løbet, kort tid inden Attack Mode løb ud for tyskeren.

Der kom Safety Car, da Alexander Sims holdt stille ude på banen, og ikke kunne kom videre derfra.

Vergne, Vandoorne, da Costa samt Giovinazzi og Rowland fik Fan Boost i dagens løb – de to sidste var dog ude af løbet, og fik derfor ikke nogen fornøjelse af det.

Lotterer skød afsted ude foran, men Frijns og Evans hang godt på.

Evans aktiverede Attack Mode som den allersidste kører i hele feltet, og kunne derfor køre næsten hele løbet færdigt med ekstra power på bilen. Det kostede Evans en enkelt placering, men han kom hurtigt tilbage på 3. pladsen, og kunne herefter jagte de to førende.

Dennis og Di Grassi fortsatte med at kæmpe omkring 9. pladsen i løbet, hvilket gik værst ud over Dennis, som røg ud af pointene.

Sergio Sette Camara
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Der blev lagt 5 minutter og 15 sekunder til løbstiden, grundet Safety Car kørslen.

Evans overhalede både Lotterer og Frijns, med kun få sving imellem, og var dermed i front af løbet.

Frijns mistede 3. pladsen til JEV, som dykkede forbi hollænderen.

Der var flere overhalinger tilbage i JEV, da han også fik overhalet sin gamle holdkammerat Lotterer, og dermed var toer i løbet.

De vries fik en 10 sekunders tidsstraf, efter kontakt med Sergio Sette Camara.

Jake Dennis måtte udgå af løbet.

Der var hård kamp omkring 5. pladsen i løbet, hvor Nick Cassidy endte i barrieren, efter et skub fra Sam Bird. Dommerne kaldte Safety Car på banen med det samme, men det lykkedes Cassidy at få bilen kørt væk, så der kun var lidt vragdele, som skulle fjernes.

Det gav en enkelt løbsomgang under grønt flag.

Di Grassi fik en 5 sekunders tidsstraf for kontakt med Jake Dennis.

Mitch Evans
Photo: ABB FIA Formula E World Championship

Mitch Evans vandt for anden dag i træk for Jaguar TCS Racing, foran Jean-Eric Vergne i DS Techeetah, Robin Frijns i Envision Racing, Andre Lotterer i TAG Heuer Porsche, Stoffel Vandoorne i Mercedes-EQ, Pascal Wehrlein i TAG Heuer Porsche, Oliver Turvey i NIO 333, Lucas Di Grassi i ROKiT Venturi Racing (efter tidsstraf), Sebastien Buemi i Nissan e.dams, og Oliver Askew i Avalanche Andretti på P10.

Dog fik Oliver Askew to straffe efter målflaget, da han både havde overhalet en bil under Safety Car, og ramt Sergio Sette Camara. Hver forseelse gav 5 ekstra sekunder. Dermed rykkede Dan Ticktum i NIO 333 op på 10. pladsen.

Sam Bird fik en straf på 3 startplaceringer til det næste løb, da han ramte Nick Cassidy. Både Bird og Cassidy udgik, så derfor var det ikke blot en tidsstraf, med en placeringsstraf til Bird.

Jean-Eric Vergne er gået i front af kørernes mesterskab, foran Robin Frijns, Stoffel Vandoorne, Mitch Evans og Edoardo Mortara.

Mercedes-EQ holder fast i føringen af Teammesterskabet, foran TAG Heuer Porsche, DS Techeetah, ROKiT Venturi Racing, og Jaguar TCS Racing.

Den næste afdeling af ABB FIA Formula E World Championship 2022 køres den 30. maj på gaderne i Monaco.

Relaterede nyheder