Safety car præget løb på Spa – opdateret

European Le Mans Series løbet på Spa Francorchamps i Belgien.

40 biler var klar til starten af løbet, på en dejlig solskinsdag i de belgiske Ardenner bjerge.

Algarve Pro Racing #25 med Alexander Lynn, Kyffin Simpson og James Allen startede løbet fra Pole Position, foran United Autosports USA #22 med Phil Hanson, Oliver Jarvis og Marino Sato, og IDEC Sport #28 med Laurents Hörr, Patrice Lafargue og Paul-Loup Chatin.

LMP2 Pro/Am Pole var igen gået til Racing Team Turkey #34 med Salih Yoluc, Louis Deletraz og Charlie Eastwood, foran Proton Competition #99 med Giorgio Roda, Jonas Ried og Gianmaria Bruni, og DKR Engineering #3 med Tom van Rompuy, Sebastian Alvarez og Nathanael Berthon.

COOL Racing #37 med Alexandre Coigny, Nicolas Lapierre og Malthe Jakobsen startede som firer blandt LMP2 Pro/Am bilerne.

Team Virage #8 med Manuel Espirito Santo, Nick Adcock og Michael Jensen startede fra LMP3, foran Nielsen Racing #7 med Ryan Harper-Ellam og Tony Wells, og Eurointernational #10 med Francois Heriau og Glenn van Berlo.

RLR MSport #5 med Valdemar Eriksen, James Dayson og Jack Manchester startede 11’er.

WTM by Rinaldi Racing #12 var ikke en del af løbet, som beskrevet i denne artikel.

Proton Competition Porsche #16 med Ryan Hardwick, Zacharie Robichon og Martin Rump startede fra GTE Pole , foran TF Sport Aston Martin #72 med Arnold Robin, Maxime Robin og Valentin Hasse-Clot, og Martin Berry, John Lancaster og Laurin Harafin i JMW Motorsport Ferrari #66 på P3.

GMB Motorsport Aston Martin #44 med Jens Reno Møller, Gustav Birch, og Nicki Thiim startede P4, mens Formula Racing Ferrari #50 med Johnny Laursen, Conrad Laursen og Nicklas Nielsen startede syver.

4 Hours of Spa Francorchamps 2023 start
Photo: JJ Media

Der gik ikke mange meter, inden der var ballade. Panis Racing #65 med Manuel Maldonado fik udbremset sig selv, og ramte United Autosports USA #22, så Marino Sato spandt rundt. Samtidig pløjede han ind i siden på Duqueine Team #30 og IDEC Sport #28, så de tre holdt stille i en ordentlig omgang kluddermutter.

Spirit of Leman #31 kom rundt i svinget, og ramte herefter United Autosports USA #22, som allerede holdt ude i gruset. Det gav et skub, så Sato faktisk kunne komme ud af gruset på egen hånd, og køre tilbage til pitten, og få en ny bagende på raceren.

Det gav Safety Car, da der lå så mange kulfiber stumper og grus ude på banen, at der skulle ryddes op.

Mirakuløst kunne alle biler køre tilbage til pitten, selvom det tog et par omgange, inden 31’eren kom tilbage på banen.

Skaderne på Duqueine Team #30 var så store, at holdet måtte pitte igen og igen, for at skifte en masse dele på bilen. Så det var rigtig skidt nyt for den mesterskabsførende bil.

Contact United Autosports USA #22 & Racing Spirit of Leman #31
Photo: JJ Media

Flere andre hold valgte at tanke under Safety Car perioden, for at komme på en lidt anden strategi. Både Nielsen Racing #7 og Inter Europol Competition #13 valgte at tage det første af deres lange pitstops, mens der var SC.

Efter 19 minutters Safety Car, inklusiv flere omgange gennem pitten, for at give marshalls ro til oprydningen i Sving 1, blev løbet endelig givet frit igen.

Eurointernational #11 havde taget føringen i LMP3 kategorien, efter at være startet 6’er.

Panis Racing #65 fik 1 minuts Stop & Go, for at have startet al balladen i Sving 1.

COOL Racing #37 og Team Virage #8 havde let kontakt på vej ned mod Eau Rouge, men heldigvis skete der ikke mere.

Der kom Full Course Yellow, da der lå nogle vragdele, som skulle samles op i Sving 11.

United Autosports USA #21 ramte dækmuren, netop som FCY perioden startede. Daniel Schneider lå midt mellem AF Corse Ferrari #51 og Duqueine Team #30 og spandt af banen, og ramte dækmuren med både for- og bagenden. Brasilianeren kunne heldigvis selv køre derfra, og tilbage til pitten, hvor de satte en ny bagende på raceren.

JMW Motorsport Ferrari #66
Photo: JJ Media

Proton Competition #99 pittede efter en times ræs, hvor de kunne pille Giorgio Roda ud af bilen, og så sætte Gianmaria Bruni i bilen. I LMP2 Pro/Am er kravet kun 60 minutters køretid for Bronzekørerne, og dermed var Roda færdig med hans kørsel i løbet.

DKR Engineering #4 var inde i pitten til længerevarende reparationer, hvor der var problemer omkring bagenden af raceren, hvor starten

TF Sport Aston Martin #72 var en tur af banen i Sving 1, men kom hurtigt tilbage på asfalten igen. Racing Team Turkey #34 var på indersiden af AMR raceren, og de to ramte hinanden.

AF Corse Ferrari #51 og TF Sport #95 fik begge to en Drive-through, for at have forbrudt sig mod Track Limits for mange gange.

GMB Motorsport Aston Martin #44 havde stille og roligt fået kørt sig op til andenpladsen i GTE.

Der var kontakt mellem United Autosports USA #22 og COOL Racing #47 i Bus Stop Chikanen. Begge kunne dog køre derfra, uden nogen skader på bilerne.

Der var problemer for Proton Competition #99, som stoppede i pitindkørslen.

Nielsen Racing #7, United Autosports USA #21, AF Corse Ferrari #51, Proton Competition Porsche #93
Photo: JJ Media

Nielsen Racing #7 stoppede ude på banen, og måtte udgå af løbet. Heldigvis holdt de et sted på banen, hvor de var parkeret bag en barriere, og derved krævede det ikke nogen afbrydelse af løbet.

Spirit of Race Ferrari #55 og Proton Competition Porsche #93 ramte hinanden i La Source, og selvom Michael Fassbender var lidt af ideallinjen gennem det efterfølgende Eau Rouge sving, så det ud til at begge biler slap uden skader.

Inter Europol Competition #13 og United Autosports USA #22 havde kontakt i Bus Stop Chikanen, men begge biler kom hurtigt videre.

JMW Motorsport Ferrari #66 havde en afkørsel på toppen af Raidillon, hvor Martin Berry ramte autoværnet, og skadede højre side af bilen. Han forsøgte at køre videre, men for meget nedsat hastighed.

GMB Motorsport Aston Martin #44 fik en Drive-through for at have forbrudt sig mod Track Limits for mange gange.

Der kom Safety Car, da JMW Motorsport #66 ikke kunne køre bilen tilbage til pitten, og parkerede på et sted, hvor bilen ikke kunne bjærges fra, uden at der skulle en lastbil ud på banen.

United Autosports USA #22 måtte pitte efter brændstof, netop som pitten var lukket. Uheldigvis fik Sato løsnet sikkerhedsselerne, da han troede at han skulle ud af bilen, og derfor måtte han have hjælp til at få spændt selerne igen. Heldigvis havde holdet så stort et forspring, at de stadig kunne komme tilbage på banen, som den førende bil.

Formula Racing Ferrari #50
Photo: JJ Media

Løbet blev givet frit med lige over 2 timer tillbage.

United Autosports USA #22 fik en Drive-through, for at have ramt COOL Racing #47 tidligere i løbet.

DKR Engineering #4 blev ramt af Proton Competition Porsche #77, hvilket skubbede bagenden på 4’eren ind, så den skrabede på dækket, og stakkels Alexander Bukhantsov måtte køre en hel omgang med skaden, inden han kunne pitte.

COOL Racing #47 var kortvarigt ude på græsset, da Jose Maria Lopez forsøgte at overhale Tijmen van der Helm i Panis Racing #65, men døren blev smækket i, midt på Kemmel langsiden.

Efter to timers ræs var Algarve Pro Racing #25 i front af LMP2, AF Corse #83 i LMP2 Pro/Am, COOL Racing #17 i LMP3, og Proton Competition Porsche #77 i GTE.

COOL Racing #37 med Malthe Jakobsen lå 6’er i LMP2 Pro/Am, Valdemar Eriksen og RLR MSport #5 var treer i LMP3, Michael Jensen i Team Virage #8 lå 8’er i LMP3, GMB Motorsport Aston Martin #44 med Jens Reno Møller var 5’er i GTE, mens Formula Racing Ferrari #50 var 7’er i GTE.

DragonSpeed USA #81 og DKR Engineering #3 havde et tæt øjeblik ude på banen, hvor Juan Pablo Montoya fik overhalet Nathanael Berthon i 3’eren udenom. Klassisk Montoya overhaling.

RLR MSport #15, RLR MSport #15
Photo: JJ Media

Inter Europol Competition #13 fik en Drive-through for kontakten med United Autosports USA #21 tidligere i løbet.

Der var kontakt mellem TF Sport Aston Martin #72 og GMB Motorsport Aston Martin #44 ved udgangen af Bus Stop Chikanen. Begge biler kunne dog køre videre derfra, og 72’eren led det største tidstab.

Racing Spirit of Leman #31 havde et spin få sekunder før der kom Full Course Yellow, for at få samlet lidt småstumper op fra banen.

Løbet blev hurtigt givet frit igen – og for anden gang i løbet var Lopez i COOL Racing #37 ude på græsset på Kemmel langsiden, i forsøget på at overhale en stribe LMP3 og GTE biler. Heldigvis fik argentineren bilen tilbage på asfalten, uden at ramme noget.

Duqueine team #30 kørte stadig rundt med skader på bilen, efter den tidligere kontakt i løbet. Dommerne havde givet dem nogle pitstop til at få et startnummer sat på raceren igen, men da de ikke havde gjort det af sig selv, blev de beordret til at gøre det, ved deres næste pitstop.

Eurointernational #10 havde en stor afkørsel i Stavelot svinget, hvor Glenn van Berlo fik venstre hjulpar ud i gruset, hvor bilen så drejede på tværs af banen, og ramte autoværnet hårdt. Heldigvis var han OK, men bilen og autoværnet var så skadet, at der måtte Safety Car på banen igen.

Inter Europol Competition #43 pittede under Safety Car perioden, for at få bagenden af raceren skiftet, og samtidig skifte højre bagdæk, efter de havde haft let kontakt med AF Corse #83 tidligere i løbet.

AF Corse #83 & Ultimate #35
Photo: JJ Media

Det var en længerevarende Safety Car, så stort set hele feltet pittede samtidig – på nær de få biler som havde pittet lige inden SC perioden kom ud. Så det betød at Algarve Pro Racing #20 førte løbet, foran COOL Racing #37 med Malthe Jakobsen bag rattet. 20’eren skulle dog pitte igen, da de var tæt på at løbe tør for brændstof.

United Autosports USA #22 måtte skubbes ind i garagen, da der var et problem omkring pedalerne, hvor mekanikere gik i gang med en reparation på 9 minutter, inden de var tilbage på banen.

På hans ud-omgang satte Gustav Birch desværre GMB Motorsport Aston Martin #44 raceren i dækmuren ved Les Combes, efter Nicki Thiim havde gjort et fantastisk arbejde, og kørt bilen op mod toppen af kategorien, inden han gav den videre til Birch. Mekanikerne måtte desværre skubbe bilen ind i garagen, til en større reparation af både for- og bagenden. Det var desværre det sidste at vi så til den danske bil i løbet, da skaderne var for store.

Løbet blev givet frit med 55 minutter igen, med Jakobsen som generelt førende i COOL Racing #37.

Der var hård kamp om andenpladsen i LMP2 Pro/Am kategorien, hvor Racing Team Turkey #34 gik frem på andenpladsen, mens AF Corse #83 tabte to placeringer, på den første flyvende omgang. Dog var 34’eren af banen under en af overhalingerne, og måtte derfor falde bag både #34 og #83.

Eurointernational #10 & Eurointernational #11
Photo: JJ Media

Proton Competition Porsche #16 var tilbage i føring af GTE løbet, som de havde været ved starten af løbet.

COOL Racing #17 var i front af LMP3 kategorien, men med Inter Europol Competition #13 lige bag sig.

Spirit of Race Ferrari #55 fik en Drive-through for kontakten med Proton Competition Porsche #93 tidligere i løbet.

TF Sport Aston Martin #72 fik besked på at reparere det ene sidespejl, i forbindelse med deres næste pitstop. De var dog i forvejen helt tilbage på 7. pladsen i GTE kategorien, så ikke noget der kostede dem nogen podieplads, men kun lidt ekstrea tid i pitten.

Nielsen Racing #24 røg af banen i Stavelot svinget, hvor Ben Hanley ramte dækmuren med både for- og bagende af raceren. Det gav en ny Safety Car, så den bil kunne fjernes. Hanley var ok, og kunne selv hoppe ud af bilen.

Både COOL Racing #37 og Algarve Pro Racing #25 pittede lige inden SC kom ud, og pitten dermed lukkede. Pitstoppet hos 37’eren tog dog 6 sekunder længere end konkurrenten, og dermed var Jakobsen bag Lynn på vejen.

Duqueine Team #30
Photo: JJ Media

Løbet blev givet frit med 23 minutter tilbage.

COOL Racing #17 blev undersøgt for at have kørt med for stor afstand til de forankørende, under en Safety Car periode.

Racing Team Turkey #34 og AF Corse #83 kørte igen side om side op af, og for enden af Kemmel Straight, hvor begge biler kørte over afkørselsområdet, uden at skifte placeringer, modsat tidligere i løbet. De to blev ved med at bytte placeringer, flere gange i løbet af de næste omgange, i hvad der reelt var kampen om andenpladsen i LMP2 Pro/Am.

Inter Europol Competition #43 kørte af banen i Stavelot svinget, præcis som Nielsen Racing #24 havde gjort en halv times tid inden. Det udløste en ny Safety Car, da Jonathan Aberdein ikke kunne køre videre derfra.

COOL Racing #47 blev kaldt til dommerne, da de kørte alt alt for langsomt, selvom de var førende af løbet, og de havde problemer med at nå op til Safety Car’en. Reshad de Gerus forsøgte at spare på brændstoffet, og dermed undgå at pitte igen.

Løbet blev givet frit med 10 minutter tilbage.

DKR Engineering #3 opgav at køre i mål uden at tanke, så de tankede med det samme.

RLR MSport #5 mistede tredjepladsen i LMP3, da Eurointernational #11 fik overhalet Valdemar Eriksen for enden af Kemmel Straight.

COOL Racing #47 og DragonSpeed USA #81 pittede med 8 minutter tilbage af løbet, og dermed var Algarve Pro Racing #25 i front af løbet generelt, og COOL Racing #37 i front af LMP2 Pro/Am.

RLR MSport #15, RLR MSport #15
Photo: JJ Media

Formula Racing Ferrari #50 var fremme på 3. pladsen i GTE, hvor Nicklas Nielsen skulle forsøge at avancere yderligere.

Ultimate #35 røg af banen i Sving 9, efter kontakt med Proton Competition Porsche #77. Det udløste en Full Course Yellow, så bilen kunne blive fjernet.

Inter Europol Competition #43 og DragonSpeed USA #81 fik begge en 10 sekunders tidsstraf, da de havde lavet Unsafe Release under tidligere pitstops.

Løbet blev frigivet med 2 minutter og 20 sekunder tilbage, hvor AF Corse #83 var lidt hurtigere på knappen, og kom udenom Racing Team Turkey #34 i Blanciment svinget.

Der var lidt skubben mellem Team Virage #19 og Algarve Pro Racing #20, i kampen om 4. pladsen i LMP2 Pro/Am, så 19’eren var en tur gennem gruset i Les Combes.

Proton Competition Porsche #77 fik en Drive-through, for at have skubbet 35’eren af banen.

Algarve Pro Racing #25 med Alexander Lynn, James Allen, og Kyffin Simpson vandt løbet generelt, foran Panis Racing #65 med Manuel Maldonado, Job van Uitert, og Tijmen van der Helm, mens COOL Racing #47 med Reshad de Gerus, Jose Maria Lopez, og Vladislav Lomko sluttede treer.

Algarve Pro Racing #25
Photo: JJ Media

COOL Racing #37 med Alexandre Coigny, Nicolas Lapierre, og Malthe Jakobsen sluttede toer generelt, men vandt også LMP2 Pro/Am kategorien, foran AF Corse #83 med Francois Perrodo, Matthieu Vaxiviere, og Alessio Rovera, og med Racing Team Turkey #34 med Charlie Eastwood, Salih Yoluc, og Louis Deletraz på P3.

COOL Racing #37
Photo: JJ Media

COOL Racing #17 med Marcos Siebert, Alejandro Garcia, og Adrien Chila vandt LMP3 kategorien, foran Inter Europol Competition #13 med Kai Askey, Miguel Cristovao, og Wyatt Brichacek, og Eurointernational #11 med Matt Bell og Adam Ali på tredjepladsen.

RLR Msport #5 med James Dayson, Jack Manchester, og Valdemar Eriksen sluttede 4’er i LMP3 kategorien, lige foran Team Virage #8 med Manuel Espirito Santo, Nick Adcock og Michael Jensen.

COOL Racing #17
Photo: JJ Media

I GTE kategorien kørte Proton Competition Porsche #16 med Zacharie Robichon, Ryan Hardwick, og Alessio Picariello sig til sejr, foran Iron Lynx Porsche #60 med Claudio Schiavoni, Matteo Cressoni, og Matteo Cairoli, og Formula Racing Ferrari #50 med Nicklas Nielsen samt Conrad og Johnny Laursen.

Proton Competition Porsche #16
Photo: JJ Media

I mesterskabet er Algarve Pro Racing #25 gået i front af LMP2 stillingen, foran Duqueine Team #30, og Panis Racing #65.

AF Corse #83 holder fast i føringen i LMP2 Pro/Am, foran Racing Team Turkey #34 og COOL Racing #37.

LMP3 stillingen føres suverænt af COOL Racing #17, foran Inter Europol Competition #13, og Racing Spirit of Leman #31.

Proton Competition Porsche #16 udbygger føringen i GTE mesterskabet, foran Iron Lynx Porsche #60 og Kessel Racing Ferrari #57.

Den næste afdeling af European Le Mans Series 2023 køres på Autodromo do Algarve nær Portimao på den Portugisiske sydkyst, hvor der skal køres en dobbelt afdeling som afslutning på sæsonen.

 

Opdatering

Efter løbet blev Proton Competition Porsche #16 frataget sejren i GTE, på grund af de accelererede for hurtigt efter den sidste FCY periode.

AF Corse #83 mistede 3. Pladsen i LMP2 Pro/Am, da de ligeledes havde kørt for hurtigt under FCY.

Der blev uddelt flere straffe, men det var de to væsentligste. Vi nævner resten i en anden artikel, samt eventuelle ændringer i pointstillingerne.

Relaterede nyheder