Vejret prægede 4 Hours of Algarve

European Le Mans Series var nået til den sidste løbsweekend på 2023 kalenderen, men på grund af Imola afdelingen blev aflyst tidligere på året, skulle der køres hele to afdelinger denne uge, hvoraf det første løb var fredag eftermiddag lokal tid.

Algarve Pro Racing #25 med James Allen, Alexander Lynn og Kyffin Simpson startede fra Pole Position, foran Inter Europol Competition #43 med Olli Caldwell, Rui Andrade, og Jonathan Aberdein, og IDEC Sport #28 med Laurents Hörr, Paul Lafargue, og Paul-Loup Chatin på P3.

Team Virage #19 med Alexander Mattschull, Ian Rodriguez og Tatiana Calderon var hurtigste LMP2 Pro/Am bil, foran Racing Team Turkey #34 med Salih Yoluc, Charlie Eastwood, og Louis Deletraz toer, og Proton Competition #99 med Giorgio Roda, Jonas Ried og Bent Viscaal treer.

COOL Racing #37 med Alexandre Coigny, Nicolas Lapierre og Malthe Jakobsen startede 9’er

Team Virage #8 med Manuel Espirito Santo, Michael Jensen, og Nick Adcock startede fra Pole i LMP3 kategorien for andet løb i træk, foran WTM by Rinaldi Racing #12 med Oscar Tunjo, Torsten Kratz og Leo Weiss, og mesterskabsførende COOL Racing #17 med Marcos Siebert, Adrien Chila og Alejandro Garcia.

RLR MSport #5 med Valdemar Eriksen, Jack Manchester og James Dayson startede 11’er blandt LMP3 racerne.

TF Sport Aston Martin #72 med Arnold Robin, Maxime Robin og Valentin Hasse-Clot startede fra GTE Pole Position, foran Formula Racing Ferrari #50 med Johnny og Conrad Laursen plus Nicklas Nielsen, mens GMB Motorsport Aston Martin #44 med Jens Møller, Nicki Thiim og Gustav Birch startede treer.

4 Hours of Algarve 2023 start
Photo: JJ Media

Det var fantastisk solskin da løbet startede klokken 14.45 lokal tid.

Algarve Pro Racing #25 fik en rigtig fin start, og fik slået et hul til feltet allerede inden det første sving.

Panis Racing #65 fik låst hjulene i Sving 4, men blev heldigvis på banen, selvom de tabte nogle placeringer.

Team Virage #19 spandt af banen i Sving 5, men blev heldigvis ikke ramt at andre, og kunne køre videre selv.

Proton Competition Porsche #93 pittede med det samme, for at skifte over til Bronzekører Michael Fassbender, da Martin Rump var beordret til at tage starten af løbet, grundet det røde flag som Fassbender forudagede i kvalen.

Få minutter inde i løbet, begyndte sorte skyer at trække ind over banen, og Race Control var hurtige til at erklære det er regnvejrsløb. Der gik heller ikke andet end et par omgange, og så brød helvede løs, da det regnede kraftigt i Sving 1, hvor adskillige biler spandt af banen, men alle kunne fortsætte.

Det kunne Racing Team Turkey #34 ikke, da Salih Yoluc gled baglæns ud i gruset, og satte bilen fast. Det udløste en Safety Car, så der kunne komme ro på feltet.

Det udløste også en masse pitstops, så folk kunne få regndæk på, hvis man ikke allerede havde nået det inden Safety Car kom ud.

Nielsen Racing #7
Photo: JJ Media

GMB Motorsport Aston Martin #44 havde spin men kom selv videre.

Team Virage #19 fik en Drive-through for at have kørt for hurtigt i pitten.

Kessel Racing Ferrari #57 fik en 10 sekunders pitstop straf, da de havde lavet et Unsafe Release i pitten.

Løbet blev givet frit igen, men kort tid efter spandt Formula Racing #50 af banen, og skulle have hjælp til at komme ud af gruset. Dermed kom der Safety Car igen.

En time inde i løbet, var Algarve Pro Racing #25 i front af LMP2, Nielsen Racing #24 i LMP2 Pro/Am, Inter Europol Competition #13 i LMP3, og TF Sport Aston Martin #72 i GTE.

COOL Racing #37 med Malthe Jakobsen var 6’er blandt LMP2 Pro/Am bilerne, RLR MSport #5 med Valdemar Eriksen 7’er i LMP3, Team Virage #8 med Michael Jensen 10’er i LMP3, GMB Motorsport Aston Martin #44 med Møller, Birch, og Thiim var 7’er i GTE Am, mens Formula Racing #50 med Laursen, Laursen, og Nielsen var 12’er og sidst i GTE Am.

Der var dog stor forskel på hvilket hold, som havde pittet en eller to gange – og blandt LMP3 holdene, hvem der havde udført et eller to af de lange obligatoriske pitstops. Heriblandt var Team Virage #8 og WTM by Rinaldi Racing #12.

Iron Lynx Porsche #60
Photo: JJ Media

Løbet blev givet frit igen med 2 timer og 55 minutter tilbage.

IDEC Sport #28 havde et vildt spin i Sving 9, men undgik med nød og næppe barrieren.

Så kom regnen igen, og alle de hold som havde skiftet væk fra regndæk, skulle igen overveje, om der skulle mønstrede dæk på raceren.

Proton Competition #99 blev ramt af DKR Engineering #3, hvor de to snittede hinanden i opløbssvinget. Heldigvis gav det kun en lille skade på bagenden på 99’eren, men de pittede med det samme, og skiftede kører, dæk og bagende.

Dommerne kiggede på det, og gav #3 en Drive-through for kontakten.

United Autosports USA #22 fik en 10 sekunderes pitstop straf, da de havde lavet en fejl under et tidligere pitstop.

Team Virage #19 havde et spin i Sving 3, men kom selv videre derfra. Dommerne undersøgte dog, om der havde været kontakt med en anden bil, da der var en anden meget tæt på Alexander Mattschull, da han spandt.

Inter Europol Competition #13 havde et solospin i Sving 5, men kom hurtigt videre.

COOL Racing #17
Photo: JJ Media

Og så kom regnen igen.

Det udløste flere pitstops, med dertilhørende dækskifte.

Panis Racing #65 kørte rundt med skader på siden af bilen, som blafrede i vinden.

COOL Racing #17 havde et spin i Sving 1, da Adrien Chila kom ud på den glatte curb, men heldigvis kunne han selv fortsætte.

Der var let kontakt mellem Ultimate #35 og Racing Spirit of Leman #31 i Sving 3.

Team Virage #8 havde et spin i det hurtige Sving 12, men kom hurtigt videre.

United Autosports USA #21 fik en Drive-through for den kontakt, som sendte Team Virage #19 rundt tidligere i løbet.

Formula Racing #50 var af banen i Sving 5, hvor Johnny Laursen heldigvis fik bilen styret ind på asfalten, så han ikke sad fast i gruset for anden gang i løbet. Banen var dog stadig våd efter den tidligere regnbyge, så det var bestemt ikke nemme forhold.

Racing Spirit of Leman #31 holdt stislle i Sving 5, og kunne ikke komme videre derfra for egen kraft. Det tog dog et par minutter, og så fik Jean-Ludovic Foubert liv i raceren igen.

Proton Competition #99 havde en stor afkørsel i Sving 9, hvor Jonas Ried ramte dækmuren hårdt med både for- og bagenden af LMP2 raceren. Heldigvis kunne han selv hoppe ud af bilen, men det udløste en Safety Car, så bilen kunne løftes væk.

Proton Competition Porsche #16
Photo: JJ Media

WTM by Rinaldi Racing #12 fik en Drive-through, da de havde kørt for hurtigt i pitten.

DKR Engineering #3 og Nielsen Racing #7 fik begge en 10 sekunders pitstop straf, for en fejl under tidligere pitstops.

United Autosports USA #21 havde et spin i Sving 5, da Nelson Piquet Jr fik udbremset sig selv – men heldigvis undgik han at sidde fast i gruset.

Det var netop som regnen begyndte at falde over banen igen, men dog kun en lille kort byge denne gang.

Selvom APR #25 havde været i føring mere eller mindre uafbrudt fra starten af løbet, var James Allen under hårdt pres fra Duqueine Team #30 med Nicolas Pino bag rattet. Der gik ikke lang tid, inden 30’eren tog føringen af løbet. Dog var 25’eren på regndæk, som

United Autosports USA #21 fik en 10 sekunders pitstop straf, da de havde overhalet en anden bil, under en af de tidligere Safety Car perioder.

RLR MSport #15 fik en 5 sekunders pitstop straf, da de havde lavet en fejl under et tidligere pitstop.

COOL Racing #47 ramte Nielsen Racing #24 under nedbremsningen til Sving 3, men 24’eren kom hurtigt videre.

COOL Racing #17 manglede det ene baglys på raceren. Derfor valgte mekanikerne at skrue en ekstra lygte på bilen, i stedet for at skifte den oprindelige. Det var pitlane officials ikke nødvendigvis helt tilfredse med – der var i hvert fald kommunikation mellem mekanikerne, og en official.

JMW Motorsport Ferrari #66 & Inter Europol Competition #43
Photo: JJ Media

Der blev givet en Drive-through straf til COOL Racing #47, for kontakten med Nielsen Racing #24 tidligere i løbet.

Mens det gik skidt for 47, var Malthe Jakobsen og COOL Racing #37 stille og roligt kravlet op i føring af LMP2 Pro/Am kategorien. Det havde bestemt ikke set sådan ud tidligere i løbet, da de var over en omgang efter den førende i klassen.

Der gik ild i motorrummet på Inter Europol Competition #13, men heldigvis fik Wyatt Brichacek hurtigt bremset bilen ned, og kom ud i sikkerhed. Det udløste en ny Safety Car, så bilen kunne blive flyttet af banen, efter ilden var slukket.

Løbet blev givet frit med 37 minutter tilbage af løbet.

En halv omgang senere blev Duqueine Team #30 ramt af Spirit of Race Ferrari #55, så 30’eren endte op på tværs af banen, og blev klippet let af COOL Racing #47.

AF Corse 83 tog føringen i LMP2 Pro/Am kategorien, da Matthieu Vaxiviere fik overhalet COOL Racing #37 med Malthe Jakobsen, da begge biler kæmpede i trafik.

Spirit of Race Ferrari #55 fik en Drive-through for kontakten med 30’eren.

United Autosports USA #21, AF Corse Ferrari #51, RLR MSport #5
Photo: JJ Media

Der var kamp om føringen i GTE kategorien, hvor Proton Competition #77 gik til angreb på holdkammeraterne i #16. Julien Andlauer måtte dog afgive placeringen igen, da han kørte for hurtigt gennem svinget, så Alessio Picariello var tilbage i føring igen.

Iron Lynx Porsche #60 var stille og roligt kommet frem i feltet. Fra at ligge 11’er halvvejs gennem løbet, var de oppe på 3. pladsen med under en halv time tilbage.

Der var krig i LMP2 , hvor både “Pro” og Pro/Am kategorierne var blandet rundt. Panis Racing #65 kom ind mellem AF Corse #83 og COOL Racing #37, og da 65’eren forsøgte at gå til angreb på 83’eren, så Jakobsen i 37’eren en mulighed. Han blev dog ramt af Algarve Pro Racing #20, som havde sit eget spin, og skøjtede baglæns ind i danskeren.

Proton Competition Porsche #77 tog føringen af GTE kategorien med 20 minutter tilbage af løbet.

COOL Racing #37 fik stille og roligt kæmpet sig tilbage i kampen, hvor Jakobsen fik overhalet Piquet Jr i United Autosports USA #21, og dermed op på 3. pladsen i klassen igen.

AF Corse #83 og Nielsen Racing #24 kæmpede hårdt om føringen i LMP2 Pro/Am, hvor de to kørte side om side flere gange, men stadig med 83’eren foran.

Nielsen Racing #7 fik en 10 sekunders pitstop straf, da de var kørt ud af pitten for Rødt Lys.

Føringen skiftede da AF Corse #83 var let af banen i Sving 4, og Nielsen Racing #24 var hurtig til at køre indenom. Samtidig kom COOL Racing #37 blæsende bagfra, og hentede de to med flere sekunder per omgang.

United Autosports USA #22 hentede stille og roligt ind på Algarve Pro Racing #25 i den generelle føring. De tog kæmpede hårdt om føringen med under et kvarter tilbage af løbet.

Racing Team Turkey #34 & GMB Motorsport Aston Martin #44
Photo: JJ Media

COOL Racing #37 kom frem på andenpladsen i LMP2 Pro/Am.

United Autosports USA #22 tog føringen af løbet med 11 minutter tilbage, med en imponerende overhalingen udenom i Sving 7.

Team Virage #19 havde et solospin i Sving 1, men kom hurtigt videre.

Kort tid efter holdt Nielsen Racing #7 i gruset i Sving 13, og sad uhjælpelig fast. Det udløste en Full Course Yellow, så den bil kunne blive fjernet.

DKR Engineering #3 var en tur af banen i Sving 5, men kom hurtigt tilbage på ret kurs.

Proton Competition #16 og #77 kørte side om side gennem flere sving, inden 77’eren igen fik snuden foran.

Nielsen Racing #24 fik en 10 sekunders tidsstraf på allersidste omgang, da de havde ramt AF Corse #83 i deres duel. Det sendte COOL Racing #37 op på førstepladsen.

United Autosports USA #22 med Oliver Jarvis, Marino Sato, og Phil Hanson vandt løbet, foran Algarve Pro Racing #25 med Alexander Lynn, Kyffin Simpson, og James Allen, mens Panis Racing #65 med Manuel Maldonado, Job van Uitert, og Tijmen van der Helm sluttede treer.

United Autosports USA #22
Photo: JJ Media

COOL Racing #37 med Alexandre Coigny, Nicolas Lapierre, og Malthe Jakobsen vandt LMP2 Pro/Am kategorien, foran Nielsen Racing #24 med Mathias Beche, Rodrigo Sales, og Ben Hanley, mens AF Corse #83 med Matthieu Vaxiviere, Francois Perrodo, og Ben Barnicoat sluttede P3.

COOL Racing #37
Photo: JJ Media

WTM by Rinaldi Racing #12 med Torsten Kratz, Leo Weiss, og Oscar Tunjo vandt LMP3 kategorien, foran Ultimate #35 med Jean Baptiste og Matthieu Lahaye plus Eric Trouillet, mens DKR Engineering #4 med Pedro Perino, James Winslow, Alexander Bukhantsov var 3. bil over målstregen.

RLR MSport #5 med Jack Manchester, James Dayson, og Valdemar Eriksen sluttede femmer, mens Team Virage #8 med Nick Adcock, Michael Jensen, og Manuel Espirito Santo ikke blev klassificeret.

WTM by RInaldi Racing #12
Photo: JJ Media

GTE kategorien blev vundet af Proton Competition #77 med Christian Ried, Julien Andlauer, og Giammarco Levorato, foran Proton Competition Porsche #16 med Ryan Hardwick, Zacharie Robichon, og Alessio Picariello, mens Iron Lynx Porsche #60 med Matteo Cairoli, Matteo Cressoni, og Claudio Schiavoni sluttede P3.

GMB Motorsport #44 med Nicki Thiim, Gustav Birch, og Jens Møller sluttede 8’er, mens Formula Racing #50 med Nicklas Nielsen samt Johnny og Conrad Laursen sluttede 12’er blandt GTE bilerne.

Proton Competition Porsche #77
Photo: JJ Media

I det generelle LMP2 mesterskab, på tværs af de to klasser, er Algarve Pro Racing #25 allerede mestre, foran Racing Team Turkey #34, og United Autosports #22.

I LMP2 kategorien er Algarve Pro Racing #25 ligeledes førende, foran United Autosports USA #22, og Panis Racing #65.

LMP2 Pro/Am mesterskabet føres af AF Corse #83, to point foran COOL Racing #37, som et et point foran Racing Team Turkey #34.

COOL Racing #17 sikrede sig LMP3 mesterskabet allerede i dag, mens WTM by Rinaldi Racing #12 rykker frem på andenpladsen, mens Racing Spirit of Leman #31 falder tilbage på 3. pladsen.

I GTE mesterskabet er Proton Competition #16 først, foran Iron Lynx Porsche #60, og Proton Competition Porsche #77.

Nu skal holdene have bilerne gjort klar til i morgen, hvor der køres endnu en træning samt kvalifikation, mens sæsonfinalen i European Le Mans Series 2023 køres søndag eftermiddag lokal tid.

Relaterede nyheder