ELMS testdag 2

ELMS testen på Monza fortsatte i dag i strålende solskin.

Efter opsummeringen i går, blev der også kørt en aftentræning, hvor en stor del af feltet dog valgte at lade bilerne stå. Graff 40 var igen hurtigst i LMP2, mens High Class Racing 49 med Dennis Andersen og Anders Fjordbach 4. hurtigst i LMP2. Mikkel Jensen’s AT Racing 9 var hurtigst i LMP3, og Beechdean AMR 99 var eneste bil på banen fra GTE.

Onsdag formiddag var alle bilerne tilbage på banen.

Beechdean AMR 99 fulgte op på gårsdagens hurtige tider og var hurtigst foran TF Sport 90 med Nicki Thiim blandt kørerne. De forsvarende LMP3 mestre United Autosports var hurtigst i LMP3 klassen med bil nummer 2, og IDEC Sport Racing var hurtigst i LMP2.

TF Sport
Photo Dan Bathie – JEP

Graff 39 lukkede testen med at være hurtigst i LMP2, Panis Barthez Competition 16 var hurtigst i LMP3, mens det var dobbelt Ferrari i toppen af GTE med Spirit of Race 55 foran holdkammeraterne i 51’eren.

High Class Racing 49 var 7. hurtigst i begge sessions i LMP2, mens AT Racing og Mikkel Jensen var 8’er og 3’er i LMP3. Morten Dons og RLR M.Sport 15 var 10. og 7. hurtigste i LMP3 klassen, i et felt på hele 21 biler.

TF Sport var som tidligere nævnt næsthurtigst i morgenens kørsel, inden at Thiim’s holdkammerat Salih Yoluc havde et sammenstød med en LMP3 bil, hvilket desværre gjorde at teamet ikke kunne vende tilbage til banen.

Vi nævnte tophastighederne i gårsdagens rapport, og den fik Graff 40 overgået med hele 314,9 km/t i LMP2 klassen.

European Le Mans Series er tilbage på banen om 2 uger, når fri træning 1 starter på Silverstone torsdag den 13. april.

Relaterede nyheder